| Notater |
- (Research):Som dreng oplevede Carl Theodor Ussing i Flensborg krigen 1864 og indkvartering i sit hjem af såvel danske som preussiske og østrigske soldater, Efterkrigen flyttede forældrene til Kbh. og Carl Theodor Ussing blev 1875 student fra Metropolita nskolen. Han blev cand. Jur. 1880 og Dr. Juris 1884 på den stadig læseværdige afhandling: "Anders Sandøe Ørsted som Retslærd". Efter et par år som assistent i justitsministeriet, afbrudt af en rejse til Italien og Frankrig, blev han 18S7 auditør i hæren. 189? blev han assessor (dommer) i landrover- samt hof- og statsretten i Kbh. Fra 1910 var han denne rets præsident (justitarius). 191
4 blev han valgt til juridisk direktør i nationalbanken hvorfra han tog sin afsked 1924.
Carl Theodor Ussin g skrev gennem årene en lang række artikler og afhandlinger i faglige og andre tidsskrifter. Han holdt også mange foredrag som blev trykt. 1888 skrev han i Tidsskrift for retsvidenskab. "Om Retsvidenskabens metode", sst.1890 "Løsøre overdragelse'' og l893"Endnu lidt om Løsøre overdragelse" Disse afhandlinger er genoptrykt 1935 i "Carl Ussing i skift og tale " (udg. Af Oluf H. Krabbe) Foruden afhandlingen om A. S. Ørsted indeholder dette værk i øvrigt navnlig foredrag og artikler der har tilkn ytning til Carl Theodor Ussingþs arbejde som dommer og udvalgsformand samt uddrag af hans liveerindringer. Han skriver klart og djærvt 0m ret og moral ud fra den opfattelse at det demokratiske samfund må gøres til det bedst mulige retssamfund overv åget af uafhængige dommere, fx i artiklen "Upartisk-hed" hos Dommeren "først trykt i "Tilskueren " 1890. Efter Alberti katastrofen holdt han foredrag om "Offentlig Moral" i juridisk forening. Foredraget blev udsendt som pjece s.å. Efter påskekrise n 1920 skrev han i "berlinske Tidende " om "Ret og Magt". Efter hans opfattelse var det ministeriet Zahle der handlede grundlovsstridigt ved ikke at ville fungere til det ministerium var tilvejebragt. Carl Theodor Ussingþs kendskab til og humane vurd ering af de anklagede han mødte I kriminalretten gav ham den overbevisning at datidens bekæmpelse af kriminaliteten i høj grad trængte til at reformeres. Han tog derfor ivrigt del i Kriminalitforeningens arbejde og var medlem af bestyrelsen fra foren ingens stiftelse 1899 til 1923. Han arbejdede ikke blot for ændringen af straffeloven, men også for forebyggende foranstaltninger. Lov af 6/5 192. om pantelånervirksomhed og handel med brugte genstande var efter en årrække et resultat af disse bes træbelser. Sammen med andre medlemmer af Kriminalist foreningen var Carl Theodor Ussing medstifter af fængsels hjælpen og var også medlem af bestyrelsen. Carl Theodor Ussingþs erfaringer om miljøets betydning for kriminaliteten gjorde at han blev me dlem af den første ædrueligheds kommission af 1903, I forbindelse med dette arbejde holdt han foredrag: "Om betydningen af Bevært ernæringens Ordning for kriminaliteten " første gang trykt i Forhandlingerne på Dansk Kriminalist forenings 7. årsmøde 1909. Da der efter Beværter loven af 10/5 1912 havde virket i et par år blev nedsat 2. ædrueligheds kommission 1914 blev Carl Theodor Ussing fo
rmand og fik skabt det afgørende grundlag for Beværter loven af 29/3 1924, Fra 1925-33 var han formand for overbevillingsnævnet i beværtersager,
Ud over sine offentlige opgaver påtog Carl Theodor Ussing sig fra 1905 at være formand for samfundet, som antager sig vanføre og lemlæstede. I samarbejde med fabrikant Chr. Hasselbalch fik han gennemført en økonomisk sanering af arbejdet for de vanføre og fik det forbedret sundhedsmæssigt og pædagogisk. Allerede fra 1906 var aktiviteterne på dette område. der hidtil var udført af to foreninger, samlet i en organisation: "Samfundet og hjemmets for van føre " hvor Carl Theodor Ussing var formand til 1924, Allerede som assessor i kriminel- og civilretten, der havde med arbejdsager at gøre, var Carl Theodor Ussing blevet næstformand i den samme permanente voldgift ret der var oprettet ved september f orliget af 1899. 1908 nedsatte arbejdere og arbejdsgivere fællesudvalg. August udvalget, der skulle finde midler til begrænsning, konflikter på arbejdsmarkedet. Begge parter og regeringen anmodede i 1909 Carl Theodor Ussing om at tiltræde udvalget s om formand for at sætte arbejdet i gang. I løbet af meget kort tid fik Carl Theodor Ussing her skabt et grundlag for gennemførelsen af lovene af 2/4. 1910 om oprettelse af en fast voldgiftsret og udnævnelse af en forligsmand i arbejderstridigheder, D et betød en gennemførelse af den principielle deling af uoverensstemmelser på arbejdsmarkedet i i rets konflikter - navnlig brud på bestående overenskomster, der blev behandlet af voldgiftsretten og interessekonflikter hvor det drejede sig om forh andling om nye overenskomster, og hvor forligsmanden kunne forsøge at mod virke de lovlige arbejdskampe. Danmark blev herefter et førende land på arbejdsrettens område. Carl Theodor Ussing blev den første formand for den faste voldgiftsret og kom s åledes til at præge den praktiske anvendelse af lovgivningen. Han stillede sit mandat til rådighed da han i 1914 blev nationalbankdirektør, men blev genvalgt. 1920 fratrådte han da de særlige forhold efter krigen gav nationalbanken en sådan berør ing med produktionslivet at Carl Theodor Ussing mente at der kunne tænkes situationer hvor han som næstformand ikke var tilstrækkelig uvildig. Carl Theodor Ussing har skrevet mange artikler om arbejdsret, "retmæssige
og retsstridige arbejds standsn inger" Tillæg til ugeskrift fotr. retsvæsen,1928" var udg. som særtryk.
Da Carl Theodor Ussing i 1910 var blevet justitarius gik han straks i gang med en reform der kunne modvirke retssagernes langsommelighed. Ændringenretsplejen blev sikret en la v 22/12. 1910 om forskellige forandringer i reglerne om de kollegiale retter, I løbet af kort tid lykkedes det at få sagernes behandling fremskyndet. De betydningsfulde opgaver som Carl Theodor Ussing havde ved siden af embedet som retspræsident bes tod at han ofte havde en meget lang arbejdsdag. Da der i 1914 blev en mulighed for at han kunne blive juridisk direktør i nationalbanken søgte han valg til denne stilling i forventning om en aflastning af sin arbejdsbyrde, Verdenskrigen kom imidlerti d til a betyde at hans ti arbejdsår i banken efter hans eget udsagn blev de mest urolige og pinefulde i hans liv, han fik i banken hurtigt et nært samarbejde med den økonomiske direktør Marcus Rubin, og det blev i de første krigsår denne og Carl T heodor Ussing der blev afgørende for bankens stillings tagen til de ekstraordinære foranstaltninger på et pengepolitiske område. Den bank tekniske direktør I. P. Winther var ikke maget aktiv. Da Rubin senere ofte var syg blev det navnlig Carl Theod or Ussing der blev bankens ordfører over for offentligheden, Han måtte møde den kritik som banken i disse år var udsat for. Ledende for denne kritik var professor Axel Nielsen hvis nationaløkonomiske speciale var penge- og bank politik. Det blev i de første krigsår hævdet anationalbankens i forhandling om dækningsreglerne, guldspærrings Politiken og forholdet til centralbankerne i Norge og Sverige viste manglende forståelse for forskellen mellem bankens opgaver virkemidler under guldfod og d en "fri" valuta som var indført ved guld indløsning-hedens suspension, Dette kom også efter kritikkens synspunkter til at præge bankens kreditpolitik i begyndelsen af20ernes hvor nationalbanken ved støtte til de kriseramte banker bl.a. Landmandsbank en og diskontonedsættelsen i 1921 var medvirkende til at skabe en særlig dansk inflationsperiode. Carl Theodor Ussing afviste kritikken og gav bl.a. udtryk for sine synspunkter i en pjece "Økonomisk ABC for enhver" 1920 og i indlæg på den af 'nation albanken indkaldte valutakonference 1923. Han fremhævede meget stærkt at privat og offentlig sparsommelighed var af afgørende betydning for at modvirke kronens faldende værdi, og at nationalbanken ikke kunne begrænse sig til ved en meget stram pengep olitik at tage hensyn til prisudviklingen, men som samfundsinstitution måtte tage politiske hensyn og navnlig lægge vægt på at man måtte tilstræbe at opretholde og efter krigen udvikle samfundets produktion. Efter sin afgang som direktør har Carl Theodor Ussing udførligt redegjort for bankens politik i "Nationalbanken 1914-24 ", 1927 og i "Universitetet og Nationalbanken " 1931 imødegået den kritik som Axel Nielsen fastholdt i sin lærebog, "Bank politik II" 1930. I en lang årrække har mange og især nationalt økonomer i hovedtræk tilsluttet sig den af Axel Nielsen fremførte kritik. Efter anden verdenskrig er vurderingen af Carl Theodor Ussingþs indsats som nationalbankdirektør dog blevet væsentlig ændret. Man har ikke underkendt hans fo rståelse af den økonomiske sammenhæng, givet ham ret i at diskontopolitikkens betydning måtte være begrænset
, og at banken i sin handlemåde måtte lægge vægt på påvirkningen af produktions vilkårene, samt at det var forståeligt at der under verdenskrigen hvor Danmarks største samhandelspartner var fjende måtte tages praktiske hensyn.
Carl Theodor Ussing var en usædvanlig begavet og virksom jurist der kritiserede magtmisbrug, arbejdede for bedre retsforhold og havde stor forståelse fo r samfundets tabere. Hans indsats for opbygning af en arbejdsret var enestående, Hans virke i nationalbanken blev stærkt kritiseret af samtiden, men nutidens vurdering som helhed en positiv og det er blevet fremhævet at der også bag hans nationalba nk politik lå en hensyntagen til arbejdsvilkårene for landets almindelige mennes
ker.
Mal. Hans Henningsen 1935,(den faste voldgiftsrets mødesal Kbh. rådhus) Tegn, Alfred Schmidt 1920(Fr. borg) Mal. datteren Eva Ussing. Foto. Selvbiografi i fe stskrf. Kbh. univ. l885. Carl Theodor Ussing Mit Hjem II 1912. Carl Theodor Ussing
i skrift og tale udg. Af Oluf H. Krabbe. 1935 Papirer i rigsarkiv. / Niels Banke
|
1857 - 1934 (77 år)
