Aage Immanuel Tang Barfod

1878 - 1956  (78 år)

• Navn	Aage Immanuel Tang Barfod
  Fødsel	2 feb. 1878	Budolfi, Fleskum, Ålborg Amt, Danmark
  Dåb	17 mar. 1878	Budolfi, Fleskum, Ålborg Amt, Danmark
  Køn	Mand
  Slægtgren	05-2745
  Beskæftigelse	Depart. Ch.
  Død	6 maj 1956
  Person-ID	I2745	wedelslægten | Slægtgren 5
  Sidst ændret	20 nov. 2023

  
  

  Far	Hans Peter Barfod,   f. 11 maj 1834, Sankt Nikolaj, Køge, Roskilde Amt, Danmark d. 4 sep. 1892, Vejgård, Fleskum, Ålborg, Denmark (Alder 58 år)
  Mor	Marie Catrine Tang,   f. 9 mar. 1840, Ulfborg, Ulfborg, Ringkøbing Amt, Danmark d. 2 mar. 1928, Frederiksberg, Sokkelund, København Amt, Danmark (Alder 87 år)
  Ægteskab	24 sep. 1868	Ulfborg, Ulfborg, Ringkøbing Amt, Danmark   [1]
  Familie-ID	F775	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Inger Marie Hammer,   f. 28 jul. 1884, København, Danmark d. 27 jul. 1967 (Alder 82 år)
  Ægteskab	15 sep. 1915	Holmens, Sokkelund, København Amt, Danmark
  Børn	1. Jørgen Hammer Barfod,   f. 11 jul. 1916, København, Danmark d. 20 feb. 2007, Nivå, Karlebo, Frederiksborg, Denmark (Alder 90 år)   2. Bent Hammer Barfod,   f. 15 may1918   d. Ja, dato ukendt
  Familie-ID	F777	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	20 nov. 2023

  
  

• Begivenhedskort

  Fødsel - 2 feb. 1878 - Budolfi, Fleskum, Ålborg Amt, Danmark Dåb - 17 mar. 1878 - Budolfi, Fleskum, Ålborg Amt, Danmark Ægteskab - 15 sep. 1915 - Holmens, Sokkelund, København Amt, Danmark  = Link til Google Earth

  
  

• Notater

  Barfod slægten her omtalte personer er efterkommere af herredaskriver i Sædding Laurits Barfod -1580-, hvis families første kendte mand rådmand i Randers Niels Mikkelsen Barfod -1400-, hvis sønnesøn Jens Barfod adledes 1455. Aage Immanuel Tang Barfod blev student fra Ålborg katedralskole 1896, Cand. Jur. 1902, Sagførerfuldmægtig i København sammen år. Han blev assistent i kulturministeriet 1906, konst. fuldmægtig 1914 og fuldmægtig i det nyoprettet undervisningsministerium 1916. 192 1 blev Aage Immanuel Tang Barfod konst kontorchef i 2 dep. fik kgl. udn. 1923, flyttede 1925 over til 1. dep. og blev 1933 departementchef i 1. dep. der behandlede sager vedr. folkeskolen, eksamensskolerne, seminarierne og ungdomsskolerne. I denne st illing virkede Aage Immanuel Tang Barfod i 16 år. Han skulle være faldet for aldergrænsen i 1948, men blev efter anmodning af undervisningsmister Hartvvig Frisch forblev han i stillingen yderligere et år. Aage Immanuel Tang Barfod blev i sin lange embedsperiode et symbol på kontinuiteten i skolens udvikling, og han satte sit præg på mange skolelove. Han blev sekretær i den store skolekommision 1919-23 og formand for de kommisioner der gik foud for seminarielovene 1930 og 1954, for tilsynsl ovene 1933 og 1949 samt formand for kommissionen vedr. det sønderjyske skolevæsen 1945.I sit embede stod Aage Immanuel Tang Barfod sagt om lærernes metodefrihed og hævdede friheden i det pædagogiske liv. Ministeriets opgave var at afstikke rammerne, og disse skulle give god besvægelsesfrihed. Denne opfattelse har givet udtryk i "håndbog i lovgivningen om den danske folkeskole" 1950. Hans syn på ministeriets opgave træder i øvrigt frem i bekendtgørelser og cirkulærer, i håndbogen fra 1930, 193 8 og 1950 samt i de årlige meddelelser vedr. folkeskolens seminarierne, som han udgav fra 1933. Efter 1937-loven gik han ind for en centralisering af skolevæsenet der krævede nedlæggelse af mange små landsbyskoler som det var sket i Sverige. Underv isningsminister Jørgen Jørgensen ønskede dog ikke at gå så konsekvent til værks, og Aage Immanuel Tang Barfod måtte væbne sig med tålmodighed. Samarbejdet med Jørgen Jørgensen var iøvrigt præget af gensidigt respekt, og Aage Immanuel Tang Barfod overlod det ganske til ministeren at formulere folkeskolens nye formålsparagraf 1937. Inden for læreruddannelsen søgte Aage Immanuel Tang Barfod i over 20 år forgæves at hæve kravene til optagelsesprøven radikalt. Derimod vandt hans tanker om en fr igørelse ad eksamensformen indpas i 1954 efter at forsøgsundervisning på seminarierne som Aage Immanuel Tang Barfod havde fremskyndet, 1948 havde vist nye veje. Han var i sinplanlægning ikke bange for at bryde med tradtionen og mødte 1930 stor modst and mod sine foreslag om at nedlægge en del små seminarier. I departementchefstyrets dage 1943-45 hvilede skolen trygt hos Aage Immanuel Tang Barfod. De vanskelige år har Aage Immanuel Tang Barfod beskrevet i "nordisk administrativt tidsskrift" 194 5. En særlig varm interesse nærede Aage Immanuel Tang Barfod for faget sløjd som han dyrkede i sin fritid. Hans praktiske kunnen inden for dette fag vandt dog større anerkendelse i skolekredse end hans pædagogiske tanker om faget som han lagde frem i bekendtgørelsen af 4 75 1931.Aage Immanuel Tang Barfod var den ideale embedsmand, i mange år iført jaket, altid saglig og nøgtern i forhandlinger. Hans fremtræden var lidt kørlig, og selv om han privat var kendt for sit milde væsen, kunne han i en forhandlingssituation slå over i bidende ironi. Ingen var dog i tvivl om den varme interesse og den oprigtige respekt Aage Immanuel Tang Barfod næredefor de institutioner han var sat til at forvalte. Han havde sikker sans for særtilfælde i forvaltn ingen men fandt sjældent anledning til at afvige fra gældende bestemmelser. Det princip han lagde til grund for sit arbejde kan samlignes i ordene retsindighed, ligelighed og konsekvent. Med sit skarpe intellekt, sin vældige viden om alle skolelovgiv nin gens enkeltdele og sit klarsyn over udviklingslinier vant han den største respekt i alle skolekredse. R.1922. Dm.1928. K2.1943. Sk.1950. Malet af E. Dalberg 1936. Malet af Helge Frederiksen 1948, foto.

  
  

• Kilder

  [S2] Kirkebogen (Troværdighed: 4).