Notater: Wedelslægten

Notater

Match 551 til 600 fra 5,446

#	Notater	Knyttet til
551	(Research):Olaf Conrad Ussing gennemgik Svend Methlings elevskole. deputerede som Søren Torp i Genboene 1929, Siden har vist sin store talenter som en ad de store danske skuespillere gennem tiden. han er malet af Arne Meyer udst. 1953 og af Mete Valenti n udst. 1977. tegn af H. Bendix 1980. Olaf Conrad Ussing: jeg vidste uden at vide 1974 (erindr.) Interviews i Weekendavisen 25/10-1974, Berl. Tid. 28/12-1975 og s.st 6/11-1977. Sv. Erichsen i Aktuelt 28/4-1977, Sv Kragh-Jacobsen i B erL. Tid 24 /2-1979. Ebbe Mørk i Politiken 26/5-1979	Ussing, Olaf Conrad (I3894)
552	(Research):Olaf Rye Poulsen havde medfødte sceniske anlæg fra sin far, der var teaterentusiast og havde næppe taget premillære eksamen førend han meldte sig i sin debut på det kgl. teater. Han spillede gennem et halvt hundrede år de store roller i Holb ergs komedier. Mindet står nu af Olaf Rye Poulsen som den frodige skuespiller, der var født til sin kunst. Et rigt galleri har han skabt i samarbejde med sin broder, mens han befæstede den Holbergske komedie, hvis trofaste tjener han vedbl ev at væ re til sin afskedsforestilling 16/4-1917 på hans 50årsdag for hans debut på det kgl. teater.	Poulsen, Olaf Rye (I16880)
553	(Research):Overretsass kbh. 1837. Prof.univ.kbh 1840. Højsteretsass 1841. Borgm kbh 1844, Cancelliddep 1846-48, Gneralprok 1848, Stænderdep 1834-50. Rigsrådsmedl. 1854. Confr.C*Dbmd.	Algren-Ussing, Tage (I3844)
554	(Research):Overretsassesor Viborg 1847, Appelret Slesvig 1854, Højesteretss 1864, Dir.Nationalb. Rigsdagsm 1848. Folketingsm. Landsthm. Werner Jasper Andreas Ussing, blev student fra Metropolitansskolen 1834, Cand. Jur. 1838 og var volontør I Danske k ancelli fra 1841, kancellist 1846, Han foresatte sine juriduke studier, suppleret med statvidenskab, og foretag en rejse med støtte af det Rejsende fond for at studere fremmede erhvervsforhold. 1847 blev han assessor i Viborg landsoverret. Hans stær ke nationale følelser drev ham til at tage slesvigske juridisk eksamen 1853. Han indtrådte året efter i appellationsretten i Flensborg, afskediges af tyskene i 1864 og udnævntes efter afståelsen af Slesvig til højesteretsasessor, men fratrådte da han 1873 blev Nationalbankdirektør, Han vedblev dog at være ekstraordinær assessor, var fra 1871 formand for de faste censorer ved juridisk eksamen og hædredes med juridisk æresdoktorgrad ved universitetets jubilæum 1879. Han var en anset jurist, me n udfoldede ikke nogen stor forfattervirksomhed. Ud over nogle afhandlinger skrev han "De Danske La ndboforhold, med fortrinligt hensyn til den Danskes bondes i Lovene grundede Forfatning" 1847 prisbelønnet af Landhusholdningsselskabet. Werner Jasp er Andreas Ussing, begyndte sin politiske virksomhed da han I 1848 valgtes til den grundlovgivende rigsforsamling for Løvel kredsen som repræsenterede I folketinget 1849-1853. Efter grundlovsrevisionen 1866 udnævntes han til kongevalgt landstingsma nd og sad i tinget til sin død. Ved sit valg til folketinget 1849 sluttede han sig tilde nationalliberale, men stod i det slesvigske spørgsmål hele statstanken (Danmark til Eideren) nærmere end sine partifæller. I landstinget nærmede han sig højre, men tog med sin kritiske og selvstændige natur ofte særstandpunkter. Han anså loven om husmandskreditforeninger for alt for socialistisk og protesterede 1882.-86, og -87 mod Københavns befæstning og advarede i et hele mod for store forsvarsudgifter. I de sner år fjernede han sig mere og mere fra J.B.S.Estrup og den matzenske opfattelse af provisoriernes berettigelse og nødvendighed og stod ikke stærkt i højre. Han var dårligt udrustet som taler, men hans tanker var klare og logiske og hans anseelse som retlinet og samvittighedsfuld personlighed stor. Han var medlem af kommissionerne om processpørgsmål 1868-77 og om møntordningen 1872 (overgangen til Kr. og Ører). Afbildet på træsnit af rigsretten 1877 malet af H.Olrik.. Tegn. A f Thyra Ussing (Kgl. Bibl.) Træsnit 1887. foto.Selvbiografi. i "Levnedsbeskr, af de ved Kbh. Univ.s 400 års fest promoverede doktorer 1879,660f. H. Wulff: Den Danske rigsdag 1882 495-97, Ill.tid.11/12 1887. Carl Ussing i mit Hjem ll 1912 44f Axel Ru bow: Nationalbankens historie l-ll 191 8-20. A.F. Krieger Dagbøger lV-Vlll 1921-43, Højesteret 1661-1961 11, 1961. • Papirer I rigsark. /Povl Engelstoft*	Ussing, Werner Jasper Andreas (I3727)
555	(Research):Peder Nissen Vedel, blev 1738 kaldet til Hillerød-Nørre Herløv, fordi han var en -streng og ivrig Herrens Mand-, der menes at være særlig skikket til at bringe den slappede kirkelige disciplin på fode. Hans første Embedserklæring fra Hillerød slutter da også med: "Desværre vankundigheds mørke og muld er tykt på dette sted"	Vedel, Peder Nissen (I1143)
556	(Research):Peter Esch Raaschou blev student 1901 og tog eksamen for fabriksingeniører (Kemikere) 1905, studerede gæringsfysiologi en kort tid hos Alfred Jørgensen, København, men søgte derefter videre uddannelse i udlandet, først i Edinburgh, hvor han va r anset som assistent i teknisk mykologi ved Heriot Watt College, senere i Fresineius' kemiske laboratorium i Wiesbaden. 1910-12 var han driftsbestyrer ved "Weimarfarbe G.M.B.H. " i Weimar. I 1913 blev han efter afholdt konkurrence i professer N. G. Seenbergs eftfl. i professoratet i teknisk kemi ved Polyteknisk læreanstalt. Peter Esch Raaschou har meget energisk fortsat den under hans forgænger påbegyndte udvikling af undervisningen i teknisk kemi og navnlig søgt at nærme den praksis så meget som mulig. Han har skrevet en række afhandlinger over tekniske emner og et større værk "Teknisk varmelære og kemisk teknologi "(1920). Hans faglige dygtighed har ført ham ind i en række udvalg og kommissioner, han er Justitsministeriets konsulent, i sager vedr. brandfarlige stoffer og var formand for den under Landbrugsministeriet sorterende "Dansk Kvælstofindustris Forsøgsvirksomhed" (1918-21). Han er sekretær i polyteknisk understøttelses forening og f ormand for Den Polyt. læreanstalts fond for teknisk kemi i hvis dannelse han tog ivrig del. Litt.; slægt hos Lengnick (Wedege); "Hovedstaden" 1913	Raaschou, Peter Esch (I5909)
557	(Research):Peter Gabriel Koch blev student 1876, Cand. Theol. 1882, univ. Guldmedalje 1885. Studieophold i udlandet. 1901 Biskop i Ribe. 1890-1920 forstander for "Dansk Missionsselskabs Missionsskole " Hans navn er knyttet til oversættelsen af det nye testamente sammen med J. C. Jakobsen, forfatter til et pastoralteologisk arbejde "Præst og Menighed". Et par småskrifter om "Den såkaldte Syndefrihedslære'' 1901. "Bibelkritik"1902.	Koch, Peter Gabriel (I4630)
558	(Research):Pigen Christiane Maren.. Kværndrup Vænge, Husmand Hans Madsens hustru Anne Mar ie Hansen, husmand Lars Madsen, husmand Lars Hansen, aftægtsmand, smed Hans Je nsen. 2 CONT 2 CONT Ved faderens død 23.12.1920 boende i Hellemose v. Hågerup.	Pedersen, Rasmus (I5082)
559	(Research):Pigen Jensine Hansen af Falle, Gmd. Hans Christian Pedersens hustru Karen, gmd smed Hans Jensen, Kværndrup Mark, ungkarl Lars Hansen af Lunde, barnets fader.	Pedersen, Carl Laurits (I5081)
560	(Research):Pigenavn kennes ikke	Hanne (I5769)
561	(Research):Poul Vedel, blev student 1921 Metropolitanskolen, Cand. Polyt. bygningsingeniør. 1926-31 ansat hos Højgaard & Schultz A/S 1931 ansat Stadsingeniørens direktorat. 2 CONT Interview Politiken 18/1 1952 - Levnedsberetning i ordenskapitlet.	Vedel, Poul Erling (I5872)
562	(Research):Prak.Læge Sæby. Garnisonscir. Frederikshavn 1833. Distrikslæge Grenå 1837. Stiftfys odense 1856. Justitsr.	Arendrup, Christian Rasmus (I6883)
563	(Research):Premierløjtnant 1811. entl. 1827. P.hvideseid 1827. Laurvig 1833. Sandeherred 1846. Storthingsmand R.St.O.	Castberg, Peter Harbo (I6520)
564	(Research):Provst entl.1892	Vøldike, Markus Thomas (I1823)
565	(Research):Præst St.Charles, Missouri 1850-58. Prof Marthasville Mo. 1858-66. Generalpræses ev.synode n.Amer.	Baltzer, Adolph (I5489)
566	(Research):R.K. Viborg domkirke 1639, Hører Sorø 1641. Prof.Univ 1646. Provst Communitetet kbh. Rektor og Lector Ribe 1658. Præst Vedsted Ord 1659. Mag.	Aagaard, Christen Lauridsen (I6227)
567	(Research):Resp. 30/10 1757	Arendrup, Christen (I6801)
568	(Research):Ribe Ugift. 2 CONT 2 CONT Måske Margrete Vedel død i Ribe.	Vedel, Anna Mette Margrethe (I6195)
569	(Research):Rimligvis død før 1664	Aagaard, Susanne (I6967)
570	(Research):Rimligvis død før 1664	Aagaard, Niels (I6966)
571	(Research):Rimligvis ingen børn	Satterup, Nikolaj Pedersen (I7101)
572	(Research):Rimligvis uden børn	Nybo, Niels Christian Nielsen (I7156)
573	(Research):Rimligvis Æ. Johannes Vedel i lygumkloster.	Vedel, Ægædius Hansen (I7332)
574	(Research):Således opgivet, må være forkert da hulda er født 12/12 og hendes bror mathias 31/3 året senere.	Heegaard, Hulda Aurelia (I4016)
575	(Research):se opslag 4 og 118 bredstrup. elbo, vejle amt	Agerbeck (I7205)
576	(Research):Secl. 1815, Lærer landkadetak. 1828-33. entl major 1836 brandd. hjørring 1836. ålborg 1839. entl. 1872. Cst. Brandd. Kjær m.fl.h. 1872-76 R.Dbm.	Schwarts, Claus Conrad (I2384)
577	(Research):Sjællænder	Sørensen, Jakob (I882)
578	(Research):Skilt	Rimstad, Ellen (I6413)
579	(Research):Skilt fra johannes poulsen	Hauge, Ingeborg Maria (I16862)
580	(Research):Slægtstavle findes på det Kgl. Bibl. Vahls Hæfte 10, findes afkommet	Bering, V. (I2203)
581	(Research):Sognepræst i Ejlby-Melby 1798-1803 (Odense amt, Skovby Herred), Grevinge 1807-1810 (har ikke fundet ud af om det er fra 1803-1815, eller han har været andre steder) og Skælskør fra 1815-1828.	Billmann, Morten Johansen (I5878)
582	(Research):Sognepræst Uldbjerg-Lynderup 1798.Østerbølle 1823.	Blich, Laurits Høj (I1622)
583	(Research):Som dreng oplevede Carl Theodor Ussing i Flensborg krigen 1864 og indkvartering i sit hjem af såvel danske som preussiske og østrigske soldater, Efterkrigen flyttede forældrene til Kbh. og Carl Theodor Ussing blev 1875 student fra Metropolita nskolen. Han blev cand. Jur. 1880 og Dr. Juris 1884 på den stadig læseværdige afhandling: "Anders Sandøe Ørsted som Retslærd". Efter et par år som assistent i justitsministeriet, afbrudt af en rejse til Italien og Frankrig, blev han 18S7 auditør i hæren. 189? blev han assessor (dommer) i landrover- samt hof- og statsretten i Kbh. Fra 1910 var han denne rets præsident (justitarius). 191 4 blev han valgt til juridisk direktør i nationalbanken hvorfra han tog sin afsked 1924. Carl Theodor Ussin g skrev gennem årene en lang række artikler og afhandlinger i faglige og andre tidsskrifter. Han holdt også mange foredrag som blev trykt. 1888 skrev han i Tidsskrift for retsvidenskab. "Om Retsvidenskabens metode", sst.1890 "Løsøre overdragelse'' og l893"Endnu lidt om Løsøre overdragelse" Disse afhandlinger er genoptrykt 1935 i "Carl Ussing i skift og tale " (udg. Af Oluf H. Krabbe) Foruden afhandlingen om A. S. Ørsted indeholder dette værk i øvrigt navnlig foredrag og artikler der har tilkn ytning til Carl Theodor Ussingþs arbejde som dommer og udvalgsformand samt uddrag af hans liveerindringer. Han skriver klart og djærvt 0m ret og moral ud fra den opfattelse at det demokratiske samfund må gøres til det bedst mulige retssamfund overv åget af uafhængige dommere, fx i artiklen "Upartisk-hed" hos Dommeren "først trykt i "Tilskueren " 1890. Efter Alberti katastrofen holdt han foredrag om "Offentlig Moral" i juridisk forening. Foredraget blev udsendt som pjece s.å. Efter påskekrise n 1920 skrev han i "berlinske Tidende " om "Ret og Magt". Efter hans opfattelse var det ministeriet Zahle der handlede grundlovsstridigt ved ikke at ville fungere til det ministerium var tilvejebragt. Carl Theodor Ussingþs kendskab til og humane vurd ering af de anklagede han mødte I kriminalretten gav ham den overbevisning at datidens bekæmpelse af kriminaliteten i høj grad trængte til at reformeres. Han tog derfor ivrigt del i Kriminalitforeningens arbejde og var medlem af bestyrelsen fra foren ingens stiftelse 1899 til 1923. Han arbejdede ikke blot for ændringen af straffeloven, men også for forebyggende foranstaltninger. Lov af 6/5 192. om pantelånervirksomhed og handel med brugte genstande var efter en årrække et resultat af disse bes træbelser. Sammen med andre medlemmer af Kriminalist foreningen var Carl Theodor Ussing medstifter af fængsels hjælpen og var også medlem af bestyrelsen. Carl Theodor Ussingþs erfaringer om miljøets betydning for kriminaliteten gjorde at han blev me dlem af den første ædrueligheds kommission af 1903, I forbindelse med dette arbejde holdt han foredrag: "Om betydningen af Bevært ernæringens Ordning for kriminaliteten " første gang trykt i Forhandlingerne på Dansk Kriminalist forenings 7. årsmøde 1909. Da der efter Beværter loven af 10/5 1912 havde virket i et par år blev nedsat 2. ædrueligheds kommission 1914 blev Carl Theodor Ussing fo rmand og fik skabt det afgørende grundlag for Beværter loven af 29/3 1924, Fra 1925-33 var han formand for overbevillingsnævnet i beværtersager, Ud over sine offentlige opgaver påtog Carl Theodor Ussing sig fra 1905 at være formand for samfundet, som antager sig vanføre og lemlæstede. I samarbejde med fabrikant Chr. Hasselbalch fik han gennemført en økonomisk sanering af arbejdet for de vanføre og fik det forbedret sundhedsmæssigt og pædagogisk. Allerede fra 1906 var aktiviteterne på dette område. der hidtil var udført af to foreninger, samlet i en organisation: "Samfundet og hjemmets for van føre " hvor Carl Theodor Ussing var formand til 1924, Allerede som assessor i kriminel- og civilretten, der havde med arbejdsager at gøre, var Carl Theodor Ussing blevet næstformand i den samme permanente voldgift ret der var oprettet ved september f orliget af 1899. 1908 nedsatte arbejdere og arbejdsgivere fællesudvalg. August udvalget, der skulle finde midler til begrænsning, konflikter på arbejdsmarkedet. Begge parter og regeringen anmodede i 1909 Carl Theodor Ussing om at tiltræde udvalget s om formand for at sætte arbejdet i gang. I løbet af meget kort tid fik Carl Theodor Ussing her skabt et grundlag for gennemførelsen af lovene af 2/4. 1910 om oprettelse af en fast voldgiftsret og udnævnelse af en forligsmand i arbejderstridigheder, D et betød en gennemførelse af den principielle deling af uoverensstemmelser på arbejdsmarkedet i i rets konflikter - navnlig brud på bestående overenskomster, der blev behandlet af voldgiftsretten og interessekonflikter hvor det drejede sig om forh andling om nye overenskomster, og hvor forligsmanden kunne forsøge at mod virke de lovlige arbejdskampe. Danmark blev herefter et førende land på arbejdsrettens område. Carl Theodor Ussing blev den første formand for den faste voldgiftsret og kom s åledes til at præge den praktiske anvendelse af lovgivningen. Han stillede sit mandat til rådighed da han i 1914 blev nationalbankdirektør, men blev genvalgt. 1920 fratrådte han da de særlige forhold efter krigen gav nationalbanken en sådan berør ing med produktionslivet at Carl Theodor Ussing mente at der kunne tænkes situationer hvor han som næstformand ikke var tilstrækkelig uvildig. Carl Theodor Ussing har skrevet mange artikler om arbejdsret, "retmæssige og retsstridige arbejds standsn inger" Tillæg til ugeskrift fotr. retsvæsen,1928" var udg. som særtryk. Da Carl Theodor Ussing i 1910 var blevet justitarius gik han straks i gang med en reform der kunne modvirke retssagernes langsommelighed. Ændringenretsplejen blev sikret en la v 22/12. 1910 om forskellige forandringer i reglerne om de kollegiale retter, I løbet af kort tid lykkedes det at få sagernes behandling fremskyndet. De betydningsfulde opgaver som Carl Theodor Ussing havde ved siden af embedet som retspræsident bes tod at han ofte havde en meget lang arbejdsdag. Da der i 1914 blev en mulighed for at han kunne blive juridisk direktør i nationalbanken søgte han valg til denne stilling i forventning om en aflastning af sin arbejdsbyrde, Verdenskrigen kom imidlerti d til a betyde at hans ti arbejdsår i banken efter hans eget udsagn blev de mest urolige og pinefulde i hans liv, han fik i banken hurtigt et nært samarbejde med den økonomiske direktør Marcus Rubin, og det blev i de første krigsår denne og Carl T heodor Ussing der blev afgørende for bankens stillings tagen til de ekstraordinære foranstaltninger på et pengepolitiske område. Den bank tekniske direktør I. P. Winther var ikke maget aktiv. Da Rubin senere ofte var syg blev det navnlig Carl Theod or Ussing der blev bankens ordfører over for offentligheden, Han måtte møde den kritik som banken i disse år var udsat for. Ledende for denne kritik var professor Axel Nielsen hvis nationaløkonomiske speciale var penge- og bank politik. Det blev i de første krigsår hævdet anationalbankens i forhandling om dækningsreglerne, guldspærrings Politiken og forholdet til centralbankerne i Norge og Sverige viste manglende forståelse for forskellen mellem bankens opgaver virkemidler under guldfod og d en "fri" valuta som var indført ved guld indløsning-hedens suspension, Dette kom også efter kritikkens synspunkter til at præge bankens kreditpolitik i begyndelsen af20ernes hvor nationalbanken ved støtte til de kriseramte banker bl.a. Landmandsbank en og diskontonedsættelsen i 1921 var medvirkende til at skabe en særlig dansk inflationsperiode. Carl Theodor Ussing afviste kritikken og gav bl.a. udtryk for sine synspunkter i en pjece "Økonomisk ABC for enhver" 1920 og i indlæg på den af 'nation albanken indkaldte valutakonference 1923. Han fremhævede meget stærkt at privat og offentlig sparsommelighed var af afgørende betydning for at modvirke kronens faldende værdi, og at nationalbanken ikke kunne begrænse sig til ved en meget stram pengep olitik at tage hensyn til prisudviklingen, men som samfundsinstitution måtte tage politiske hensyn og navnlig lægge vægt på at man måtte tilstræbe at opretholde og efter krigen udvikle samfundets produktion. Efter sin afgang som direktør har Carl Theodor Ussing udførligt redegjort for bankens politik i "Nationalbanken 1914-24 ", 1927 og i "Universitetet og Nationalbanken " 1931 imødegået den kritik som Axel Nielsen fastholdt i sin lærebog, "Bank politik II" 1930. I en lang årrække har mange og især nationalt økonomer i hovedtræk tilsluttet sig den af Axel Nielsen fremførte kritik. Efter anden verdenskrig er vurderingen af Carl Theodor Ussingþs indsats som nationalbankdirektør dog blevet væsentlig ændret. Man har ikke underkendt hans fo rståelse af den økonomiske sammenhæng, givet ham ret i at diskontopolitikkens betydning måtte være begrænset , og at banken i sin handlemåde måtte lægge vægt på påvirkningen af produktions vilkårene, samt at det var forståeligt at der under verdenskrigen hvor Danmarks største samhandelspartner var fjende måtte tages praktiske hensyn. Carl Theodor Ussing var en usædvanlig begavet og virksom jurist der kritiserede magtmisbrug, arbejdede for bedre retsforhold og havde stor forståelse fo r samfundets tabere. Hans indsats for opbygning af en arbejdsret var enestående, Hans virke i nationalbanken blev stærkt kritiseret af samtiden, men nutidens vurdering som helhed en positiv og det er blevet fremhævet at der også bag hans nationalba nk politik lå en hensyntagen til arbejdsvilkårene for landets almindelige mennes ker. Mal. Hans Henningsen 1935,(den faste voldgiftsrets mødesal Kbh. rådhus) Tegn, Alfred Schmidt 1920(Fr. borg) Mal. datteren Eva Ussing. Foto. Selvbiografi i fe stskrf. Kbh. univ. l885. Carl Theodor Ussing Mit Hjem II 1912. Carl Theodor Ussing i skrift og tale udg. Af Oluf H. Krabbe. 1935 Papirer i rigsarkiv. / Niels Banke	Ussing, Carl Theodor (I3730)
584	(Research):Sophus Vedel blev student 1861 fra Metropolitanskolen 1861, 1868 juridisk kandidat, 1869 fuldmægtig ved Sjælland stifts amt, 1870 tillige assistent i finansministeriets sekretariat, 1875 fuldmægtig i pensionskontoret, 1881 protokolsekretær i h øjesteret, 1888 assessor i Landsover- samt Hof- og Stadsretten. Sophus Vedel der fra ung af har næret interesse for fædrelandets historie, erholdt 1869 universitetet guldmedalje for besvarelsen af den historiske prisopgave!: En fremstilling af de for andringer, der foregik med stadsbestyrelsen i Danmark fra 1660-99 med forudskikket udsigt over den tidligere tids bestyrelsesformer". .1888 udgav han "Den dansk-norske højesterets historie under enevælden fra 1661-1790, et på o mfattende studier af trykte og navnlig utrykte kilder hvilende værk, der oprindelig blev udarbejdet som besvarelse af en for den Anders Sandøe ørstedske prismedalje stillet opgave og belønnet med den udsatte pris.	Vedel, Sophus (I5665)
585	(Research):Stadfysikus Chra	Bidenkop (I3256)
586	(Research):Stam Fam. Schæffer	Schæffer, Frederik Christian (I4515)
587	(Research):Staves vedel med dobbelt w	Wedel, Anne Marie (I368)
588	(Research):Steffan Peter Anker Heegaard uddannedes i sin fars isenkram butik i Kbh. som han overtog sammen med sin broder. Til forretningen hørte også et jernstøberi på Nørrebro, som han overtog for egen regning 1847, Som jernstøber udviklede han en af Danmarks betydeligste industrivirksomheder, der især fik et stort omfang efter han 1857 havde overtaget og udviklet de hidtil af staten drevne virksomheder i Frederiksværk, s.å. overtog han et lerbrænderi Blågårdsgade i Kbh. Han drev derefter hel e den store virksomhed indtil 1884 overdrog den til 2 sønner og 1 svigersøn, Hans fabrikationsområde omfattede næsten alt til jernindustrien henhørende, dampmaskiner, industri- og landbrugsmaskiner, men er navnlig blevet landskendt ved sine støbte e maljerede gryder. Indenfor datidens industrielle organisationer spillede Steffan Peter Anker Heegaard en betydelig rolle. 1871-76 var han formand for industriforeningen i Kbh. og gennemførte som sådan sammen med rustmester G. Christensen den store n ordisk, industriudstilling 1872 og oprettelsen af det tekniske Selskabs skole 1876. 1868-85 var hen borgerrepræsentant. Ved testamentet af 1890, der trådte i kraft ved hustruens død 1905, skænkede han ca 350.000 kr . til offentlige formål. bl.a. arlig afholdelse af populære foredrag over naturvidenskaber og historie. litt.: Slægt se P. H. Heegaard: Udtog af en slægtsbog, 1908; C. Nyrop: Industriforeningen i Kbh. 1838-88. 1888; Legatstifteren Steffan Peter Anker Heegaard 1815, 1915, 1915, nekrologer I håndværkerbladet X 1893 og Ill. Tid .31/12-1893. RB	Heegaard, Steffen Peter Anker (I4047)
589	(Research):Stiftsdame i Vallø	Wedel-Heinen, Charlotte Frederikke Clausen (I811)
590	(Research):Svenn Poulsen blev student 1890, tilbragte en del år med sport og frie studier 1902, Cand. Juris. 1903-07 sagførerfuldmægtig, sekretær i Danmarks Fiskehandler, 1912 overretssagfører og Havfiskeriforening, 1906-10 formand for Studenternes a fholdsforening. 1900 korrektør tillige for "Berlinske Tid., 1902 medarbejder politireporter, 1909 chefsekretær og 1913 redaktør sammen med Chr. Guldmann.	Poulsen, Svend (I16845)
591	(Research):til Baroniet Schelenborg og Stamhuset Thorseng, Patron for Roskilde adelige Kloster, Hofjægermester	Juel-Brockdorff, Frederik Carl Niels Otto August (I7039)
592	(Research):til Elvedgaard, sammen med Søstrene, Stiftsdame i Vallø.	Wedel-Heinen, Anna Helene (I807)
593	(Research):til Hindemae (1936-40), Kommandørkaptajn, direktør.	Juel-Brockdorff, Niels (I7051)
594	(Research):til Lundegaard ved Veflinge.	Wedel-Heinen, Axel Frederik (I7964)
595	(Research):til stamhuset Thorseng, baroniet Scheelenborg, Hindemae (alle 1876), Stenagergård (1877) og Hollufgård (1877) - 1859 student fra Odense Kathedralskole, 1860 cand. phil., 1861 volontør v. 2. Dragonreg., 1862 sekondløjtnant, 1863 ordonnansoffi cer v. 2. Kavalleribrigade, deltog i krigen 1864, 1865-75 forpagter af Ølstedgård under Grevskabet Muckadell, 1875 hofjægermester, tog 1879 bolig på Valdemars Slot, 1881-90 formand for Svendborg Amts landøkonomiske Selskab, var derefter se lskabet s æresmedlem, 1881 kammerherre, 1888 patron for Roskilde adelige jomfrukloster, 1891 karakt. ritmester, dekoreret med: R. (4. juli 1878), S.V2., D.M.* (26. maj 1892).	Juel-Brockdorff, Carl Frederik Sophus Vilhelm (I7038)
596	(Research):til Substitutionen for det 1921 ophævede Grevskab Roepstorff, 1921 Student, 1927 cand. jur., fg. Sekretær ved Kbhvns. Byret, 1928 Fuldmægtig ved Sjællands Stiftamt, 1929 fg. Sekretær i Udenrigsministeriet, 1930 virk. Sekretær, 1932 Legation s sekretær i Reykjavik, 1934 Attaché ved Gesandtskabet i Washington, 1935 i Mexico, 1940 Vicekonsul i New York, 1941 Fuldmægtig i Udenrigsministeriet, 1945 Legationssekretær i Oslo.	Wedel-Heinen, Erik Julius Theodor (I7961)
597	(Research):Trolovet 1711 med Mathias nielsen Raffn Ringkøbing, gift med bjerregaard	Birkedomm, Susanne Dorothea Baggesen (I1474)
598	(Research):Trolovet med Anna Nielsdatter 20/09-1765	Jørgensen, Gert (I6246)
599	(Research):Trolovet med Gert Jørgensen 20/09-1765	Nielsdatter, Anna (I6247)
600	(Research):Tvilling Ingen Børn Frederik Vilhelm August Meinert blev student 1850 og studerede derefter teologi, idet han dog samtidig var en ivrig insektsamler og tidlig knyttes til Zoologisk museum, hvor Schiødt ved sin imponerende personlighed kom til at øve en betydelig indflydelse på ham. I 1857 afsluttede han sin embedsstudium, men kom fremtidig til udelukket at beskæftige sig med Zoologien. I 1863 blev han Dr.phil ved en afhandling om "Ørentvistenes anatomi", og i 1870 ansattes han som as sistent ved museets leddyrafdeling, 1883-85 holdt han forelæsninger i zoologi på Landbohøjskolen, og 1885-1909 var han som Schiødtsefterfølger inspektør ved museet. Han er forfatter til en lang række afhandlinger, af hvilken adskillige, og ingelunde de ringeste, vidner om den store betydning, et studieophold 1868-69 hos Leydig i Tøbingen havde for ham, blandt disse kan, for uden disputatsen, nævnes undersøgelsernes over "De danske myrers naturhistorie", over de levenfødende gallemyglarver, over "De eucephale myggelarver" - et anseligt smukt illustreret værk - samt adskillige mindre arbejder, fx. om myreløvens anatomibog om forskellige larver af rent anatomisk art er undersøgelserne af skolopenderhovedet, af fluernes munddele samt af sideor ganerne hos skarabælarverne; blandt disseer de to sidstenævnte dog blev mødt med skarp og næppe ubegrundet kritik. Også som rent systematisk zoolog har Frederik Vilhelm August Meinert været virksom, han har således bearbejdet de museet beroende tus indben og vandkalvelarver, udarbejdede fortegnelser over vore isopode, amphhipode og dekapode krebsdyr samt givet en fyldig bearbejdelse af de på "Ingolf" Ekspeditionens fundne havedderkopper; endelig har han, i samarbejde med Schiødt, publiceret en af de talrige tavler ledsaget beskrivelse af krebsdyrgruppen Cymothoæ. Frederik Vilhelm August Meinert arbejde er langt fra alle lige værdifulde, ofte, navnlig i senere tid, overvurderede han sine evner og optog til undersøgelse emner, overfor hvilk en hans noget forældede undersøgelsesteknik ikke slog til; på den anden side var han en mand, der selv i sine sidste år nærede en glødende begejstring for videnskaben og dennes fremskridt; ikke mindst af denne grund fik han betydning for de unge, h vem han altid gerne rakte en hjælpsom hånd. Han var en dygtig samler, hvem fx. Schiødt skylder meget materiale, og fra tidligere rejser, såvel herhjemme som i udlandet, fx. i Algier og Tunis 1868-69 og i Venezuela 1891-92 har han hjemført til musee t værdifulde indsamlinger. Studiet af entomologien her hjemme ydede han en virksom søtte gennem udgivlsen af det smukke, lille tidsskrift "Entomologiske Meddelelser", hvis 5 første bind udkom ude økonomisk støtte fra hans side. rhs (litt: Slægt ho s Lengnick (Eilert Jakobsen). i Herring: "Familibogen" 1912. Vahl: "slægtebog over Chr. Nielsens afkom" ll 13 1894, s31 og Chr. Krarup:"Stamt. O. Eftk." 1915; Selvbiografi i univ.Progr. Nov 1863; Gosch: "Danm.zool.Litt" ll-lll 1873-78; Wessenberg-Lun d i "Ill.tid" 8/3 1903; "Danebrog" 2/3 s.å.; A.Bøving i "Politiken" 3/8 s.Å.; Sv.Dahl: "bibl.zool.danica 1876-1906" 1910; Nekrologer i Univ.Progr.Nov.1912 (af Jungersen), "politikken" 21/1 s.å. og "berl.Tid" 24/1 s. å.)	Meinert, Frederik Vilhelm August (I2727)

Notater

Knyttet til

551

(Research):Olaf Conrad Ussing gennemgik Svend Methlings elevskole. deputerede som Søren Torp i Genboene 1929, Siden har vist sin store talenter som en ad de store danske skuespillere gennem tiden. han er malet af Arne Meyer udst. 1953 og af Mete Valenti n udst. 1977. tegn af H. Bendix 1980. Olaf Conrad Ussing: jeg vidste uden at vide 1974 (erindr.) Interviews i Weekendavisen 25/10-1974, Berl. Tid. 28/12-1975 og s.st 6/11-1977. Sv. Erichsen i Aktuelt 28/4-1977, Sv Kragh-Jacobsen i B
erL. Tid 24 /2-1979. Ebbe Mørk i Politiken 26/5-1979

Ussing, Olaf Conrad (I3894)

552

(Research):Olaf Rye Poulsen havde medfødte sceniske anlæg fra sin far, der var teaterentusiast og havde næppe taget premillære eksamen førend han meldte sig i sin debut på det kgl. teater. Han spillede gennem et halvt hundrede år de store roller i Holb ergs komedier. Mindet står nu af Olaf Rye Poulsen som den frodige skuespiller, der var født til sin kunst. Et rigt galleri har han skabt i samarbejde med sin broder, mens han befæstede den Holbergske komedie, hvis trofaste tjener han vedbl
ev at væ re til sin afskedsforestilling 16/4-1917 på hans 50årsdag for hans debut på det kgl. teater.

Poulsen, Olaf Rye (I16880)

553

(Research):Overretsass kbh. 1837. Prof.univ.kbh 1840. Højsteretsass 1841. Borgm kbh 1844, Cancelliddep 1846-48, Gneralprok 1848, Stænderdep 1834-50. Rigsrådsmedl. 1854. Confr.C*Dbmd.

Algren-Ussing, Tage (I3844)

554

(Research):Overretsassesor Viborg 1847, Appelret Slesvig 1854, Højesteretss 1864, Dir.Nationalb. Rigsdagsm 1848. Folketingsm. Landsthm.

Werner Jasper Andreas Ussing, blev student fra Metropolitansskolen 1834, Cand. Jur. 1838 og var volontør I Danske k ancelli fra 1841, kancellist 1846, Han foresatte sine juriduke studier, suppleret med statvidenskab, og foretag en rejse med støtte af det Rejsende fond for at studere fremmede erhvervsforhold. 1847 blev han assessor i Viborg landsoverret. Hans stær ke nationale følelser drev ham til at tage slesvigske juridisk eksamen 1853. Han indtrådte året efter i appellationsretten i Flensborg, afskediges af tyskene i 1864 og udnævntes efter afståelsen af Slesvig til højesteretsasessor, men fratrådte da han 1873 blev Nationalbankdirektør, Han vedblev dog at være ekstraordinær assessor, var fra 1871 formand for de faste censorer ved juridisk eksamen og hædredes med juridisk æresdoktorgrad ved universitetets jubilæum 1879. Han var en anset jurist, me n udfoldede ikke nogen stor forfattervirksomhed. Ud over nogle afhandlinger skrev han "De Danske La
ndboforhold, med fortrinligt hensyn til den Danskes bondes i Lovene grundede Forfatning" 1847 prisbelønnet af Landhusholdningsselskabet.
Werner Jasp er Andreas Ussing, begyndte sin politiske virksomhed da han I 1848 valgtes til den grundlovgivende rigsforsamling for Løvel kredsen som repræsenterede I folketinget 1849-1853. Efter grundlovsrevisionen 1866 udnævntes han til kongevalgt landstingsma nd og sad i tinget til sin død. Ved sit valg til folketinget 1849 sluttede han sig tilde nationalliberale, men stod i det slesvigske spørgsmål hele statstanken (Danmark til Eideren) nærmere end sine partifæller. I landstinget nærmede han sig højre, men tog med sin kritiske og selvstændige natur ofte særstandpunkter. Han anså loven om husmandskreditforeninger for alt for socialistisk og protesterede 1882.-86, og -87 mod Københavns befæstning og advarede i et hele mod for store forsvarsudgifter. I de sner år fjernede han sig mere og mere fra J.B.S.Estrup og den matzenske opfattelse af provisoriernes berettigelse og nødvendighed og stod ikke stærkt i højre. Han var dårligt udrustet som taler,
men hans tanker var klare og logiske og hans anseelse som retlinet og samvittighedsfuld personlighed stor. Han var medlem af kommissionerne om processpørgsmål 1868-77 og om møntordningen 1872 (overgangen til Kr. og Ører).

Afbildet på træsnit af rigsretten 1877 malet af H.Olrik.. Tegn. A f Thyra Ussing (Kgl. Bibl.) Træsnit 1887. foto.Selvbiografi. i "Levnedsbeskr, af de ved Kbh. Univ.s 400 års fest promoverede doktorer 1879,660f. H. Wulff: Den Danske rigsdag 1882 495-97, Ill.tid.11/12 1887. Carl Ussing i mit Hjem ll 1912 44f Axel Ru bow: Nationalbankens historie l-ll 191
8-20. A.F. Krieger Dagbøger lV-Vlll 1921-43, Højesteret
1661-1961 11, 1961. • Papirer I rigsark. /Povl Engelstoft*

Ussing, Werner Jasper Andreas (I3727)

555

(Research):Peder Nissen Vedel, blev 1738 kaldet til Hillerød-Nørre Herløv, fordi han var en -streng og ivrig Herrens Mand-, der menes at være særlig skikket til at bringe den slappede kirkelige disciplin på fode. Hans første Embedserklæring fra Hillerød slutter da også med: "Desværre vankundigheds mørke og muld er tykt på dette sted"

Vedel, Peder Nissen (I1143)

556

(Research):Peter Esch Raaschou blev student 1901 og tog eksamen for fabriksingeniører (Kemikere) 1905, studerede gæringsfysiologi en kort tid hos Alfred Jørgensen, København, men søgte derefter videre uddannelse i udlandet, først i Edinburgh, hvor han va r anset som assistent i teknisk mykologi ved Heriot Watt College, senere i Fresineius' kemiske laboratorium i Wiesbaden. 1910-12 var han driftsbestyrer ved "Weimarfarbe G.M.B.H. " i Weimar. I 1913 blev han efter afholdt konkurrence i professer N. G. Seenbergs eftfl. i professoratet i teknisk kemi ved Polyteknisk læreanstalt. Peter Esch Raaschou har meget energisk fortsat den under hans forgænger påbegyndte udvikling af undervisningen i teknisk kemi og navnlig søgt at nærme den praksis så meget som mulig. Han har skrevet en række afhandlinger over tekniske emner og et større værk "Teknisk varmelære og kemisk teknologi "(1920). Hans faglige dygtighed har ført ham ind i en række udvalg og kommissioner, han er Justitsministeriets konsulent, i sager vedr. brandfarlige stoffer og var formand for den under Landbrugsministeriet sorterende "Dansk Kvælstofindustris Forsøgsvirksomhed" (1918-21). Han er sekretær i polyteknisk understøttelses forening og f
ormand for Den Polyt. læreanstalts fond for teknisk kemi i hvis dannelse han tog ivrig del.

Litt.; slægt hos Lengnick (Wedege); "Hovedstaden" 1913

Raaschou, Peter Esch (I5909)

557

(Research):Peter Gabriel Koch blev student 1876, Cand. Theol. 1882, univ. Guldmedalje 1885. Studieophold i udlandet. 1901 Biskop i Ribe. 1890-1920 forstander for "Dansk Missionsselskabs Missionsskole " Hans navn er knyttet til oversættelsen af det nye
testamente sammen med J. C. Jakobsen, forfatter til et pastoralteologisk arbejde "Præst og Menighed". Et par småskrifter om "Den såkaldte Syndefrihedslære'' 1901. "Bibelkritik"1902.

Koch, Peter Gabriel (I4630)

558

(Research):Pigen Christiane Maren.. Kværndrup Vænge, Husmand Hans Madsens hustru Anne Mar ie Hansen, husmand Lars Madsen, husmand Lars Hansen, aftægtsmand, smed Hans Je nsen.
2 CONT
2 CONT Ved faderens død 23.12.1920 boende i Hellemose v. Hågerup.

Pedersen, Rasmus (I5082)

559

(Research):Pigen Jensine Hansen af Falle, Gmd. Hans Christian Pedersens hustru Karen, gmd smed Hans Jensen, Kværndrup Mark, ungkarl Lars Hansen af Lunde, barnets fader.

Pedersen, Carl Laurits (I5081)

560

(Research):Pigenavn kennes ikke

Hanne (I5769)

561

(Research):Poul Vedel, blev student 1921 Metropolitanskolen, Cand. Polyt. bygningsingeniør. 1926-31 ansat hos Højgaard & Schultz A/S 1931 ansat Stadsingeniørens direktorat.
2 CONT Interview Politiken 18/1 1952 - Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Vedel, Poul Erling (I5872)

562

(Research):Prak.Læge Sæby. Garnisonscir. Frederikshavn 1833. Distrikslæge Grenå 1837. Stiftfys odense 1856. Justitsr.

Arendrup, Christian Rasmus (I6883)

563

(Research):Premierløjtnant 1811. entl. 1827. P.hvideseid 1827. Laurvig 1833. Sandeherred 1846. Storthingsmand R.St.O.

Castberg, Peter Harbo (I6520)

564

(Research):Provst entl.1892

Vøldike, Markus Thomas (I1823)

565

(Research):Præst St.Charles, Missouri 1850-58. Prof Marthasville Mo. 1858-66. Generalpræses ev.synode n.Amer.

Baltzer, Adolph (I5489)

566

(Research):R.K. Viborg domkirke 1639, Hører Sorø 1641. Prof.Univ 1646. Provst Communitetet kbh. Rektor og Lector Ribe 1658. Præst Vedsted Ord 1659. Mag.

Aagaard, Christen Lauridsen (I6227)

567

(Research):Resp. 30/10 1757

Arendrup, Christen (I6801)

568

(Research):Ribe Ugift.
2 CONT
2 CONT Måske Margrete Vedel død i Ribe.

Vedel, Anna Mette Margrethe (I6195)

569

(Research):Rimligvis død før 1664

Aagaard, Susanne (I6967)

570

(Research):Rimligvis død før 1664

Aagaard, Niels (I6966)

571

(Research):Rimligvis ingen børn

Satterup, Nikolaj Pedersen (I7101)

572

(Research):Rimligvis uden børn

Nybo, Niels Christian Nielsen (I7156)

573

(Research):Rimligvis Æ. Johannes Vedel i lygumkloster.

Vedel, Ægædius Hansen (I7332)

574

(Research):Således opgivet, må være forkert da hulda er født 12/12 og hendes bror mathias 31/3 året senere.

Heegaard, Hulda Aurelia (I4016)

575

(Research):se opslag 4 og 118 bredstrup. elbo, vejle amt

Agerbeck (I7205)

576

(Research):Secl. 1815, Lærer landkadetak. 1828-33. entl major 1836 brandd. hjørring 1836. ålborg 1839. entl. 1872. Cst. Brandd. Kjær m.fl.h. 1872-76 R.Dbm.

Schwarts, Claus Conrad (I2384)

577

(Research):Sjællænder

Sørensen, Jakob (I882)

578

(Research):Skilt

Rimstad, Ellen (I6413)

579

(Research):Skilt fra johannes poulsen

Hauge, Ingeborg Maria (I16862)

580

(Research):Slægtstavle findes på det Kgl. Bibl. Vahls Hæfte 10, findes afkommet

Bering, V. (I2203)

581

(Research):Sognepræst i Ejlby-Melby 1798-1803 (Odense amt, Skovby Herred), Grevinge 1807-1810 (har ikke fundet ud af om det er fra 1803-1815, eller han har været andre steder) og Skælskør fra 1815-1828.

Billmann, Morten Johansen (I5878)

582

(Research):Sognepræst Uldbjerg-Lynderup 1798.Østerbølle 1823.

Blich, Laurits Høj (I1622)

583

(Research):Som dreng oplevede Carl Theodor Ussing i Flensborg krigen 1864 og indkvartering i sit hjem af såvel danske som preussiske og østrigske soldater, Efterkrigen flyttede forældrene til Kbh. og Carl Theodor Ussing blev 1875 student fra Metropolita nskolen. Han blev cand. Jur. 1880 og Dr. Juris 1884 på den stadig læseværdige afhandling: "Anders Sandøe Ørsted som Retslærd". Efter et par år som assistent i justitsministeriet, afbrudt af en rejse til Italien og Frankrig, blev han 18S7 auditør i hæren. 189? blev han assessor (dommer) i landrover- samt hof- og statsretten i Kbh. Fra 1910 var han denne rets præsident (justitarius). 191
4 blev han valgt til juridisk direktør i nationalbanken hvorfra han tog sin afsked 1924.
Carl Theodor Ussin g skrev gennem årene en lang række artikler og afhandlinger i faglige og andre tidsskrifter. Han holdt også mange foredrag som blev trykt. 1888 skrev han i Tidsskrift for retsvidenskab. "Om Retsvidenskabens metode", sst.1890 "Løsøre overdragelse'' og l893"Endnu lidt om Løsøre overdragelse" Disse afhandlinger er genoptrykt 1935 i "Carl Ussing i skift og tale " (udg. Af Oluf H. Krabbe) Foruden afhandlingen om A. S. Ørsted indeholder dette værk i øvrigt navnlig foredrag og artikler der har tilkn ytning til Carl Theodor Ussingþs arbejde som dommer og udvalgsformand samt uddrag af hans liveerindringer. Han skriver klart og djærvt 0m ret og moral ud fra den opfattelse at det demokratiske samfund må gøres til det bedst mulige retssamfund overv åget af uafhængige dommere, fx i artiklen "Upartisk-hed" hos Dommeren "først trykt i "Tilskueren " 1890. Efter Alberti katastrofen holdt han foredrag om "Offentlig Moral" i juridisk forening. Foredraget blev udsendt som pjece s.å. Efter påskekrise n 1920 skrev han i "berlinske Tidende " om "Ret og Magt". Efter hans opfattelse var det ministeriet Zahle der handlede grundlovsstridigt ved ikke at ville fungere til det ministerium var tilvejebragt. Carl Theodor Ussingþs kendskab til og humane vurd ering af de anklagede han mødte I kriminalretten gav ham den overbevisning at datidens bekæmpelse af kriminaliteten i høj grad trængte til at reformeres. Han tog derfor ivrigt del i Kriminalitforeningens arbejde og var medlem af bestyrelsen fra foren ingens stiftelse 1899 til 1923. Han arbejdede ikke blot for ændringen af straffeloven, men også for forebyggende foranstaltninger. Lov af 6/5 192. om pantelånervirksomhed og handel med brugte genstande var efter en årrække et resultat af disse bes træbelser. Sammen med andre medlemmer af Kriminalist foreningen var Carl Theodor Ussing medstifter af fængsels hjælpen og var også medlem af bestyrelsen. Carl Theodor Ussingþs erfaringer om miljøets betydning for kriminaliteten gjorde at han blev me dlem af den første ædrueligheds kommission af 1903, I forbindelse med dette arbejde holdt han foredrag: "Om betydningen af Bevært ernæringens Ordning for kriminaliteten " første gang trykt i Forhandlingerne på Dansk Kriminalist forenings 7. årsmøde 1909. Da der efter Beværter loven af 10/5 1912 havde virket i et par år blev nedsat 2. ædrueligheds kommission 1914 blev Carl Theodor Ussing fo
rmand og fik skabt det afgørende grundlag for Beværter loven af 29/3 1924, Fra 1925-33 var han formand for overbevillingsnævnet i beværtersager,
Ud over sine offentlige opgaver påtog Carl Theodor Ussing sig fra 1905 at være formand for samfundet, som antager sig vanføre og lemlæstede. I samarbejde med fabrikant Chr. Hasselbalch fik han gennemført en økonomisk sanering af arbejdet for de vanføre og fik det forbedret sundhedsmæssigt og pædagogisk. Allerede fra 1906 var aktiviteterne på dette område. der hidtil var udført af to foreninger, samlet i en organisation: "Samfundet og hjemmets for van føre " hvor Carl Theodor Ussing var formand til 1924, Allerede som assessor i kriminel- og civilretten, der havde med arbejdsager at gøre, var Carl Theodor Ussing blevet næstformand i den samme permanente voldgift ret der var oprettet ved september f orliget af 1899. 1908 nedsatte arbejdere og arbejdsgivere fællesudvalg. August udvalget, der skulle finde midler til begrænsning, konflikter på arbejdsmarkedet. Begge parter og regeringen anmodede i 1909 Carl Theodor Ussing om at tiltræde udvalget s om formand for at sætte arbejdet i gang. I løbet af meget kort tid fik Carl Theodor Ussing her skabt et grundlag for gennemførelsen af lovene af 2/4. 1910 om oprettelse af en fast voldgiftsret og udnævnelse af en forligsmand i arbejderstridigheder, D et betød en gennemførelse af den principielle deling af uoverensstemmelser på arbejdsmarkedet i i rets konflikter - navnlig brud på bestående overenskomster, der blev behandlet af voldgiftsretten og interessekonflikter hvor det drejede sig om forh andling om nye overenskomster, og hvor forligsmanden kunne forsøge at mod virke de lovlige arbejdskampe. Danmark blev herefter et førende land på arbejdsrettens område. Carl Theodor Ussing blev den første formand for den faste voldgiftsret og kom s åledes til at præge den praktiske anvendelse af lovgivningen. Han stillede sit mandat til rådighed da han i 1914 blev nationalbankdirektør, men blev genvalgt. 1920 fratrådte han da de særlige forhold efter krigen gav nationalbanken en sådan berør ing med produktionslivet at Carl Theodor Ussing mente at der kunne tænkes situationer hvor han som næstformand ikke var tilstrækkelig uvildig. Carl Theodor Ussing har skrevet mange artikler om arbejdsret, "retmæssige
og retsstridige arbejds standsn inger" Tillæg til ugeskrift fotr. retsvæsen,1928" var udg. som særtryk.

Da Carl Theodor Ussing i 1910 var blevet justitarius gik han straks i gang med en reform der kunne modvirke retssagernes langsommelighed. Ændringenretsplejen blev sikret en la v 22/12. 1910 om forskellige forandringer i reglerne om de kollegiale retter, I løbet af kort tid lykkedes det at få sagernes behandling fremskyndet. De betydningsfulde opgaver som Carl Theodor Ussing havde ved siden af embedet som retspræsident bes tod at han ofte havde en meget lang arbejdsdag. Da der i 1914 blev en mulighed for at han kunne blive juridisk direktør i nationalbanken søgte han valg til denne stilling i forventning om en aflastning af sin arbejdsbyrde, Verdenskrigen kom imidlerti d til a betyde at hans ti arbejdsår i banken efter hans eget udsagn blev de mest urolige og pinefulde i hans liv, han fik i banken hurtigt et nært samarbejde med den økonomiske direktør Marcus Rubin, og det blev i de første krigsår denne og Carl T heodor Ussing der blev afgørende for bankens stillings tagen til de ekstraordinære foranstaltninger på et pengepolitiske område. Den bank tekniske direktør I. P. Winther var ikke maget aktiv. Da Rubin senere ofte var syg blev det navnlig Carl Theod or Ussing der blev bankens ordfører over for offentligheden, Han måtte møde den kritik som banken i disse år var udsat for. Ledende for denne kritik var professor Axel Nielsen hvis nationaløkonomiske speciale var penge- og bank politik. Det blev i de første krigsår hævdet anationalbankens i forhandling om dækningsreglerne, guldspærrings Politiken og forholdet til centralbankerne i Norge og Sverige viste manglende forståelse for forskellen mellem bankens opgaver virkemidler under guldfod og d en "fri" valuta som var indført ved guld indløsning-hedens suspension, Dette kom også efter kritikkens synspunkter til at præge bankens kreditpolitik i begyndelsen af20ernes hvor nationalbanken ved støtte til de kriseramte banker bl.a. Landmandsbank en og diskontonedsættelsen i 1921 var medvirkende til at skabe en særlig dansk inflationsperiode. Carl Theodor Ussing afviste kritikken og gav bl.a. udtryk for sine synspunkter i en pjece "Økonomisk ABC for enhver" 1920 og i indlæg på den af 'nation albanken indkaldte valutakonference 1923. Han fremhævede meget stærkt at privat og offentlig sparsommelighed var af afgørende betydning for at modvirke kronens faldende værdi, og at nationalbanken ikke kunne begrænse sig til ved en meget stram pengep olitik at tage hensyn til prisudviklingen, men som samfundsinstitution måtte tage politiske hensyn og navnlig lægge vægt på at man måtte tilstræbe at opretholde og efter krigen udvikle samfundets produktion. Efter sin afgang som direktør har Carl Theodor Ussing udførligt redegjort for bankens politik i "Nationalbanken 1914-24 ", 1927 og i "Universitetet og Nationalbanken " 1931 imødegået den kritik som Axel Nielsen fastholdt i sin lærebog, "Bank politik II" 1930. I en lang årrække har mange og især nationalt økonomer i hovedtræk tilsluttet sig den af Axel Nielsen fremførte kritik. Efter anden verdenskrig er vurderingen af Carl Theodor Ussingþs indsats som nationalbankdirektør dog blevet væsentlig ændret. Man har ikke underkendt hans fo rståelse af den økonomiske sammenhæng, givet ham ret i at diskontopolitikkens betydning måtte være begrænset
, og at banken i sin handlemåde måtte lægge vægt på påvirkningen af produktions vilkårene, samt at det var forståeligt at der under verdenskrigen hvor Danmarks største samhandelspartner var fjende måtte tages praktiske hensyn.
Carl Theodor Ussing var en usædvanlig begavet og virksom jurist der kritiserede magtmisbrug, arbejdede for bedre retsforhold og havde stor forståelse fo r samfundets tabere. Hans indsats for opbygning af en arbejdsret var enestående, Hans virke i nationalbanken blev stærkt kritiseret af samtiden, men nutidens vurdering som helhed en positiv og det er blevet fremhævet at der også bag hans nationalba nk politik lå en hensyntagen til arbejdsvilkårene for landets almindelige mennes
ker.

Mal. Hans Henningsen 1935,(den faste voldgiftsrets mødesal Kbh. rådhus) Tegn, Alfred Schmidt 1920(Fr. borg) Mal. datteren Eva Ussing. Foto. Selvbiografi i fe stskrf. Kbh. univ. l885. Carl Theodor Ussing Mit Hjem II 1912. Carl Theodor Ussing
i skrift og tale udg. Af Oluf H. Krabbe. 1935 Papirer i rigsarkiv. / Niels Banke

Ussing, Carl Theodor (I3730)

584

(Research):Sophus Vedel blev student 1861 fra Metropolitanskolen 1861, 1868 juridisk kandidat, 1869 fuldmægtig ved Sjælland stifts amt, 1870 tillige assistent i finansministeriets sekretariat, 1875 fuldmægtig i pensionskontoret, 1881 protokolsekretær i h øjesteret, 1888 assessor i Landsover- samt Hof- og Stadsretten. Sophus Vedel der fra ung af har næret interesse for fædrelandets historie, erholdt 1869 universitetet guldmedalje for besvarelsen af den historiske prisopgave!: En fremstilling af de for andringer, der foregik med stadsbestyrelsen i Danmark fra 1660-99 med forudskikket udsigt over den tidligere tids bestyrelsesformer". .1888 udgav han "Den dansk-norske højesterets historie under enevælden fra 1661-1790, et på o
mfattende studier af trykte og navnlig utrykte kilder hvilende værk, der oprindelig blev udarbejdet som besvarelse af en for den Anders Sandøe ørstedske prismedalje stillet opgave og belønnet med den udsatte pris.

Vedel, Sophus (I5665)

585

(Research):Stadfysikus Chra

Bidenkop (I3256)

586

(Research):Stam Fam. Schæffer

Schæffer, Frederik Christian (I4515)

587

(Research):Staves vedel med dobbelt w

Wedel, Anne Marie (I368)

588

(Research):Steffan Peter Anker Heegaard uddannedes i sin fars isenkram butik i Kbh. som han overtog sammen med sin broder. Til forretningen hørte også et jernstøberi på Nørrebro, som han overtog for egen regning 1847, Som jernstøber udviklede han en af Danmarks betydeligste industrivirksomheder, der især fik et stort omfang efter han 1857 havde overtaget og udviklet de hidtil af staten drevne virksomheder i Frederiksværk, s.å. overtog han et lerbrænderi Blågårdsgade i Kbh. Han drev derefter hel e den store virksomhed indtil 1884 overdrog den til 2 sønner og 1 svigersøn, Hans fabrikationsområde omfattede næsten alt til jernindustrien henhørende, dampmaskiner, industri- og landbrugsmaskiner, men er navnlig blevet landskendt ved sine støbte e maljerede gryder. Indenfor datidens industrielle organisationer spillede Steffan Peter Anker Heegaard en betydelig rolle. 1871-76 var han formand for industriforeningen i Kbh. og gennemførte som sådan sammen med rustmester G. Christensen den store n ordisk, industriudstilling 1872 og oprettelsen af det tekniske Selskabs skole 1876. 1868-85 var hen borgerrepræsentant. Ved testamentet af 1890, der trådte i kraft ved hustruens død 1905, skænkede han ca 350.000 kr
. til offentlige formål. bl.a. arlig afholdelse af populære foredrag over naturvidenskaber og historie.

litt.: Slægt se P. H. Heegaard: Udtog af en slægtsbog, 1908; C. Nyrop: Industriforeningen i Kbh. 1838-88. 1888; Legatstifteren Steffan Peter Anker Heegaard 1815, 1915, 1915, nekrologer I håndværkerbladet X 1893 og Ill. Tid .31/12-1893. RB

Heegaard, Steffen Peter Anker (I4047)

589

(Research):Stiftsdame i Vallø

Wedel-Heinen, Charlotte Frederikke Clausen (I811)

590

(Research):Svenn Poulsen blev student 1890, tilbragte en del år med sport og frie studier 1902, Cand. Juris. 1903-07 sagførerfuldmægtig, sekretær i Danmarks Fiskehandler, 1912 overretssagfører og Havfiskeriforening, 1906-10 formand for Studenternes
a fholdsforening. 1900 korrektør tillige for "Berlinske Tid., 1902 medarbejder politireporter, 1909 chefsekretær og 1913 redaktør sammen med Chr. Guldmann.

Poulsen, Svend (I16845)

591

(Research):til Baroniet Schelenborg og Stamhuset Thorseng, Patron for Roskilde adelige Kloster, Hofjægermester

Juel-Brockdorff, Frederik Carl Niels Otto August (I7039)

592

(Research):til Elvedgaard, sammen med Søstrene, Stiftsdame i Vallø.

Wedel-Heinen, Anna Helene (I807)

593

(Research):til Hindemae (1936-40), Kommandørkaptajn, direktør.

Juel-Brockdorff, Niels (I7051)

594

(Research):til Lundegaard ved Veflinge.

Wedel-Heinen, Axel Frederik (I7964)

595

(Research):til stamhuset Thorseng, baroniet Scheelenborg, Hindemae (alle 1876), Stenagergård (1877) og Hollufgård (1877) - 1859 student fra Odense Kathedralskole, 1860 cand. phil., 1861 volontør v. 2. Dragonreg., 1862 sekondløjtnant, 1863 ordonnansoffi cer v. 2. Kavalleribrigade, deltog i krigen 1864, 1865-75 forpagter af Ølstedgård under Grevskabet Muckadell, 1875 hofjægermester, tog 1879 bolig på Valdemars Slot, 1881-90 formand for Svendborg Amts landøkonomiske Selskab, var derefter se
lskabet s æresmedlem, 1881 kammerherre, 1888 patron for Roskilde adelige jomfrukloster, 1891 karakt. ritmester, dekoreret med: R. (4. juli 1878), S.V2., D.M.* (26. maj 1892).

Juel-Brockdorff, Carl Frederik Sophus Vilhelm (I7038)

596

(Research):til Substitutionen for det 1921 ophævede Grevskab Roepstorff, 1921 Student, 1927 cand. jur., fg. Sekretær ved Kbhvns. Byret, 1928 Fuldmægtig ved Sjællands Stiftamt, 1929 fg. Sekretær i Udenrigsministeriet, 1930 virk. Sekretær, 1932 Legation
s sekretær i Reykjavik, 1934 Attaché ved Gesandtskabet i Washington, 1935 i Mexico, 1940 Vicekonsul i New York, 1941 Fuldmægtig i Udenrigsministeriet, 1945 Legationssekretær i Oslo.

Wedel-Heinen, Erik Julius Theodor (I7961)

597

(Research):Trolovet 1711 med Mathias nielsen Raffn Ringkøbing, gift med bjerregaard

Birkedomm, Susanne Dorothea Baggesen (I1474)

598

(Research):Trolovet med Anna Nielsdatter 20/09-1765

Jørgensen, Gert (I6246)

599

(Research):Trolovet med Gert Jørgensen 20/09-1765

Nielsdatter, Anna (I6247)

600

(Research):Tvilling

Ingen Børn
Frederik Vilhelm August Meinert blev student 1850 og studerede derefter teologi, idet han dog samtidig var en ivrig insektsamler og tidlig knyttes til Zoologisk museum, hvor Schiødt ved sin imponerende personlighed kom til at øve en betydelig indflydelse på ham. I 1857 afsluttede han sin embedsstudium, men kom fremtidig til udelukket at beskæftige sig med Zoologien. I 1863 blev han Dr.phil ved en afhandling om "Ørentvistenes anatomi", og i 1870 ansattes han som as sistent ved museets leddyrafdeling, 1883-85 holdt han forelæsninger i zoologi på Landbohøjskolen, og 1885-1909 var han som Schiødtsefterfølger inspektør ved museet. Han er forfatter til en lang række afhandlinger, af hvilken adskillige, og ingelunde de ringeste, vidner om den store betydning, et studieophold 1868-69 hos Leydig i Tøbingen havde for ham, blandt disse kan, for uden disputatsen, nævnes undersøgelsernes over "De danske myrers naturhistorie", over de levenfødende gallemyglarver, over "De eucephale myggelarver" - et anseligt smukt illustreret værk - samt adskillige mindre arbejder, fx. om myreløvens anatomibog om forskellige larver af rent anatomisk art er undersøgelserne af skolopenderhovedet, af fluernes munddele samt af sideor ganerne hos skarabælarverne; blandt disseer de to sidstenævnte dog blev mødt med skarp og næppe ubegrundet kritik. Også som rent systematisk zoolog har Frederik Vilhelm August Meinert været virksom, han har således bearbejdet de museet beroende tus indben og vandkalvelarver, udarbejdede fortegnelser over vore isopode, amphhipode og dekapode krebsdyr samt givet en fyldig bearbejdelse af de på "Ingolf" Ekspeditionens fundne havedderkopper; endelig har han, i samarbejde med Schiødt, publiceret en af de talrige tavler ledsaget beskrivelse af krebsdyrgruppen Cymothoæ. Frederik Vilhelm August Meinert arbejde er langt fra alle lige værdifulde, ofte, navnlig i senere tid, overvurderede han sine evner og optog til undersøgelse emner, overfor hvilk en hans noget forældede undersøgelsesteknik ikke slog til; på den anden side var han en mand, der selv i sine sidste år nærede en glødende begejstring for videnskaben og dennes fremskridt; ikke mindst af denne grund fik han betydning for de unge, h vem han altid gerne rakte en hjælpsom hånd. Han var en dygtig samler, hvem fx. Schiødt skylder meget materiale, og fra tidligere rejser, såvel herhjemme som i udlandet, fx. i Algier og Tunis 1868-69 og i Venezuela 1891-92 har han hjemført til musee t værdifulde indsamlinger. Studiet af entomologien her hjemme ydede han en virksom søtte gennem udgivlsen af det smukke, lille tidsskrift "Entomologiske Meddelelser", hvis 5 første
bind udkom ude økonomisk støtte fra hans side. rhs
(litt: Slægt ho s Lengnick (Eilert Jakobsen). i Herring: "Familibogen" 1912. Vahl: "slægtebog over Chr. Nielsens afkom" ll 13 1894, s31 og Chr. Krarup:"Stamt. O. Eftk." 1915; Selvbiografi i univ.Progr. Nov 1863; Gosch: "Danm.zool.Litt" ll-lll 1873-78; Wessenberg-Lun d i "Ill.tid" 8/3 1903; "Danebrog" 2/3 s.å.; A.Bøving i "Politiken" 3/8 s.Å.; Sv.Dahl: "bibl.zool.danica 1876-1906" 1910; Nekrologer i Univ.Progr.Nov.1912 (af Jungersen), "politikken" 21/1 s.å. og "berl.Tid" 24/1 s.
å.)

Meinert, Frederik Vilhelm August (I2727)

Webmaster Message

Jeg gør alt for at dokumentere min forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt mig venligst.

Notater

Link

Kontakt

Webmaster Message