Notater: Wedelslægten

Notater

Match 501 til 550 fra 5,554

#	Notater	Knyttet til
501	(Research):Johannes Blom Ussing blev student 1901 og studerede polyteknisk (maskiningeniør) i Kbh. og Zürich, Han var meget sportsinteresseret og tog præmier såsom skydning, ridning, kaproning, skiløbning, motorcykel- og automobilløb. Johannes Blom Uss ing deltog som deltager i femkamp ved olympiaden i Stockholm 1912, 1908 blev han premierløjtnant i felt artilleriet. 1911 første befalingsmand der blev flyver og tog internationalt flyvercertifikat 1912. Han var derefter leder af hærens fl yverskole .	Ussing, Johannes Blom (I3748)
502	(Research):Johannes Poulsen, blev student 1899, Cand. Phil. 1900, debuterede på Dagmarteatret som "Dag" i "Renæssance", 1905-06 turne til Norge og Sverige. 1909 det kgl. Teater og 1917 ansat som instruktør. Johannes Poulsen rejste jorden rundt 1915 og udgav derefter 1916 "Gennem de fagre Riger". I de 22 år han har tilhørt scenen har han spillet et rigt og alsidigt repertoire, gennem hvilket han udviklede sig til karakterskuespiller af høj rang i både klassiske og moderne, alvorlige og komiske roller,	Poulsen, Johannes (I16861)
503	(Research):Kaldet Taunus. 2 CONT 2 CONT Ingen børn	Vedel, Hans Andersen (I6969)
504	(Research):Kaldt Daries af stedfar	Ottesen, Elisabeth Lauritsdatter (I1768)
505	(Research):Kat. Nakskov 1826. Præst Snedsted seinarief 1803, Vemmeløv O 1842, Biskob Lolland 1843, Århus 1845 C*dbmd Dr.th.entl 1881. Gerhard Peter Brammer, født i Hillerød. Forældre: Lærer ved latinskolen Henrik Joackim Brammer og Susanne Marie Jens en. Blev student 1818, Cand. Theol. 1822 og derefter lærer i København. Allerede som student havde han følt sig tiltrukket af Grundtvig, og på Pastoralseminariet vendte han sig i en prædiken (1823) mod rationalisterne, hvad der medførte et sammenstø d med lederen H. G. Clausen: Men under striden om "Kirkens genmæle:" trak han sig mere og mere tilbage fra grundtvigianismen og nærmede sig Mynster, 1826 blev han kateket i Nakskov og 1830 præst og seminarie forstander i Snedsted. Forinden var hen (1 829) blev Lie. Theol. for en afhandling om de såkaldte Johannes kristne. og ved reformations jubilæet 1836 blev han dr. Theol. på en afhandling om venskabet. 1843 udnævntes han til biskop over Lolland-Falster, og 1845 forflyttedes han til Århus, h vor han virkede, til han 1981 tog afsked, Som biskop var han en fortrinlig administrator og havde ypperlige evner som visitator, men han var af naturen myndig og fornem. I kirkelig henseende var han yderst konservativ. Han havde hverken sympati for g rundtvigianisme eller de pietistiske vækkelsesretninger og bekæmpede ivrigt sognebåndsløsningen og valgmenighedsbevægelsen. 1858 skrev han et "Indlæg i Kirkeforfatningsstridig", der straks blev imødegået af H. N. Clausen i hans "Sendebrev til Bisho p B. ", og da han i et hyrdebrev (1869) havde advaret mod nogle udtalelser i Rørdams "Den kristelige Lære ", fik han også fra denne et meget skarpt svar. Som seminarie forstander havde Brammer (1838) udgivet en "Lærebog i Didaktik og Pædagogik " der I mange år blev benyttet på seminarerne, indtil den afløste af Heegaardþs Opdragelseslære: Desuden har han forfattet en "Postille " (1841), og i sine sidste år, som han tilbragte i Vejle, nedskrev han sine ungdomserindringer. Efter hans død blev de udgivet af. Kok 18S4. Død i Vejle, Gift 1836 Nicoline Henrikk e Høst død l860, H.M. Litt.: slægt hos Lengnick. Selvbiografi i Bispevielsesprogram, 1843, ovennævnte erindringer. "Ill. Tid" 181, Kvolsgaard "Seminariet i Ranum" 1898, Mar. Rasmuss en: "Lars Bjørnbak" 1916, S. 14, 24. Brev i "Kirkeh. SmL " V6 1911. Breve til B. i "Breve fra J, P. Mynster" I860. N. C. L Mynster: "Nogle blade af J P. Mynsterþs liv" 1875 og "Teol. Tidsskrift" 111-1V 1886-87. Nek rologer i "Teol. Tidsskrift" 1 188 4 (af Mørk Hansen) og i "Århus Stifts tidne".	Brammer, Gerhard Peter (I4390)
506	(Research):Kat. Nykøbing 1829. Præst udby sj. 1835. Damsholte 1855. entl 1876. Provst 1850.	Koch, Hans Peter Christian (I4472)
507	(Research):Kat.trin. K fredericia 1819.r.kap.hyllested h.v.1822. præst skjøring f. 1827.søborg g.1837 provst 1847-56 entl 1869.	Raaschou, Søren Henrik August (I5880)
508	(Research):Kirchspielvogt Hemme Ditmarsken. Jur. Beamter von slesvig, Amtsverwalter Bordesholm, Kirchspielvogt Rheinbeck, entl 1875. 2 CONT 2 CONT Ingen Børn	Borgfeldt, Friedrich (I7450)
509	(Research):Kommisær i krigs kabinettet	Wedel, Johan Laurentius (I1162)
510	(Research):Kontorchef slesv. kancelli 1853. appellretten flensborg 1854. depch slesv. min 1858-64 amtm bornholm 1866 sorø 1871. kbh c.dbmd	Wedel, Emil (I6991)
511	(Research):Langelænder	Nielsen, Christian (I5137)
512	(Research):Laurids Johannes Koch blev student 1892, Cand. Theol. l899, Forstander "Dansk Missionsselskabs Missionsskole " l902-06.Formand "Martha foreningen''s bestyrelse 1915. Studie i nytestamentlige emner. forfattet småskrifter "Paulus, et livsbill ede "1910 "Paulus som karakter"1911, en videnskabelig kommentar til 2 'korinthisks 1914-17, Bog om "Hans Adolf og Hans Psalmer" 1918	Koch, Laurids Johannes (I4643)
513	(Research):Levede i 1776	Vedel, Jens (I6189)
514	(Research):Levede i 1776	Vedel, Christian Carl (I6188)
515	(Research):Ligsten Skodborg kirke	Skodborg, Hans Smed (I817)
516	(Research):Louis Emil Storm tog polyteknisk adgangseksamen 1894 og eksamen for maskiningeniører 1900. Efter kort tids virksomhed ved elektrisk station i København blev han knyttet til A/S Burmeister &. Wains maskin- og skibsbyggeri indtil 1910, dog med en afbrydelse til Amerika. 1910-11 helligede han sig helt (sammen med ingeniør Olaf Berg) konstruktionen af BS-Monoplanet, et af de første i Danmark byggede monoplaner, som virkelig kunne flyve. Louis Emil Storm var derefter 1911-12 driftsingeniør og værkstedschef i Myrens mekaniske Værksteder, Kria. og havde 1912-13 en lignende stilling hos A/S Norsk Elektrisk Brown, Boveri, st. 1913-18 var han direktør hos A Smidth-Mygind & Høttemeier. København. 1918-19 Underdirektør ved Dansk diselmotor komp agni 1919-20 Direktør for Buddinge værk og har siden 1921 været direktør for, A/S Nordiske mekaniske Værksteder København, hvis specials er fabrikation af olie fyrede ovne til brug i industrien. Louis Emil Storm som er en dygtig og opfindsom maskinin geniør, har sin sidstnævnte stilling, gjort en række opfindelser navnlig vedrørende oliefyring. Han har i en lang årrække været censor ved polyteknisk eksamen. 1917 var han medlem af et et indenrigsminister iet nedsat udvalg tit revision af lovbest emmelserne om tilsyn med dampkedler på landjorden. M. C. H. Litt.: Univ. Årbog 1900-10 s. 1421 ff.	Storm, Louis Emil (I5005)
517	(Research):Løgumkloster.	Møller, Jørgen Frederik Bruhn (I6197)
518	(Research):Madison, Wisconsin. usa	Anderson, Carletta Cathrine (I5650)
519	(Research):Maren Pedersen i ?, gmd. Anders Larsens hustru Maren Pedersdatter, gmd. smed Hans Jensen, begge af Kværndrup. Ungkarl Lars Hansen i Trunderup, gmd. Rasmus Hansen i ?. Faderen ?mand på arbejdsanstalten i Trunderup. 15 1/2 år. Tjente side n sin konfirmation hos Rasmus Jensen, Lydinge.	Pedersen, Peder (I5080)
520	(Research):Marine Andersdatter er den førstefødte og opkaldt efter Anders Sørensen Vedel´s første hustru Marine Hansdatter Svanning der døde af pest i året efter giftemålet. Marine Andersdatter var gift med Ægidius Lauritzen, søn af rektor senere sogne præst Laurids Ægidiusen 1531-1597 og Sofia Iversdatter Stub 1566-1591. I 1586 blev han student fra Ribe Domskole og blev samme år immatrikuleret ved Universitetet i København. I 1591 drog han på studierejse til Tyskland hvor han blev imatrikuleret ved Universitetet i Wittenberg, i Zerbst udgav han i 1593 skriftet Oratio de cometarum genere et subjecto. Efter 4 årsforløb vendte han atter tilbage til Danmark i 1595 og tog magistergraden i København. Følgende år blev han rektor i Ribe. I 1603 F orlenes han med et Ærkediakon. Han nedskrev en del historiske optegnelser af forskellige art f.eks Kalmer krigen 1611-13. Han bearbejdede sin fars latinske selvbiografi. Han skrev et smukt mindeskrift over sin Svigerfaderen Anders Sørensen Vedel, o g biografiske oplysninger om ham. Sammen med Marine fik Ægidius Lauridsen 16 børn.	Vedel, Marine Andersdatter (I1181)
521	(Research):Måske = Jørgen Laugesen, Organist Ribe Domkirke	Vedel, Jørgen (I7588)
522	(Research):Måske = Monsieur G.	Gosman, Johan Clausen (I7296)
523	(Research):Måske = Ø.V. Student Begr. 03/10-1730 københavn.	Vedel, Ægidius Peter (I7338)
524	(Research):Måske det "lille drengebarn " der døde 16/09-1764	Arendrup, Christen (I6824)
525	(Research):Måske det "lille drengebarn " der døde 3/4-1767	Arendrup, Frederik (I6825)
526	(Research):Måske det barn der døde 18/06-1763	Arendrup, Rasmus (I6823)
527	(Research):Måske født 1859 ???	Petersen, Hans Jessen (I866)
528	(Research):Måske jfr. V. af Hjerting 86 år gl.	Vedel, Dorothea (I6194)
529	(Research):Mexico 2 CONT Ugift	Claussen, Maria De La Luz Sofia Hedeviges (I6091)
530	(Research):Minneapolis	Bandholtz, Johan (I7553)
531	(Research):Miss i sydafrika	Jannasch, Elsiabet Dorothea (I5371)
532	(Research):Miss Labrador	Miertsching, Marie Clementine (I5364)
533	(Research):Miss Mamre (S.afr.) Kleinwelke.	Holgersen, Ingeborg Christine (I5361)
534	(Research):Miss. Dansk Vestindien 1836-44	Vindekilde, Anna Nikoline (I5599)
535	(Research):Mod.indl 18.p.Tr.1886	Aagaard, Elisabeth Lauritsdatter (I6782)
536	(Research):Mod.indl. 6.p.Tr.1736	Hansen, Aagaard (I6793)
537	(Research):Mod.indl.5.p.epif. 1690	Aagaard, Christian Lauritsen (I6784)
538	(Research):Mod.indl.cant.1688	Aagaard, Frantz Eberhardt Lauritsen (I6783)
539	(Research):Mod.inl.quas 1685	Aagaard, Margrethe Lauritsdatter (I6781)
540	(Research):Mon ikke ? Skoleholder Vedels hustru 14/8-1759.	Kragelund, Mette Kirstine (I1146)
541	(Research):Nathalie Olivia Kathrine Poulsen, Adams hustru, skuespiller datter af kammermusikus Olivia Krause og Helga Neubert. 1902 elev ved det kgl. Teaters elevskole, debuterede 1903 som Marianne i ""Tartuffe"" og spillede senere som hofdame i "Der v ar engang. Fandt sit egentlige virke ved Dagmarteateret,t det ny Teater og Folketeateret. 1918 trak hun sig tilbage til privatlivet hvilket var et stort tab for Hovedstaden teaterliv.	Krause, Natalie Olivvia Kathtrine (I6414)
542	(Research):Navneforandring 24 Juli 1997 til: Evald Wedel Nielsen 2 CONT 2 CONT Begravet Herning N.	Nielsen, Johannes Evald Bendt Wedel (I7719)
543	(Research):Niels Viggo Ussing blev student 1881, tog 1886 ved polyteknisk læreanstalt eksamen i anvendt naturvidenskab og deltog samme år i Ryders opmålings-ekspedition til Upernaviks distrikt i Grønland. Han var assistent ved Mineralogisk museum, men tilbragte størstedelen af tiden med studier i München, Heidelberg og Stockholm. 1893 blev han Dr. phil. for afhandlingen "Alkalifeldttspaterne i de sydgrønlandske Nephelinsyeniter og beslægtede bjergarter " 1894 professor i mineralogi ve d univer sitet 1894.	Ussing, Niels Viggo (I3758)
544	(Research):Noter : Gift anden gang med >Ane Andersdatter *Datter af Københavner. 1538 død. 24.aug 1570 Tausen(given by Ellen Hall) The Reformer of Denmark, was a peasants son. The boy early gave evidence of vigorous intellect; he thirsted for an ed ucation; but this was denied him by the circumstances of his parents, and he entered a cloister(abbey/monastery). Here the purity of his life, together with his diligence and fidelity, won the favor of his superior. Examinaton showed him to possess t alent that promised at some future day good service to the church. It was determined to give him an education at some one of the universities of Germany or the Netherlands. The young student was granted permission to choose a school for himself, with one proviso, that he must not go to Wittenberg. The scholar of the church was not to be endangered by the poison of heresy. So said the friars.Tausen went to Cologne, which was then, as now, one of the strongholds of Romanism. Here he soon became disgusted with the mysticisms of the schoolmen. About the same time he obtained Luthers writings. He read them with wonder and delight, and greatly desired to enjoy the personal instruction of the Reformer. But to do so he must risk giving offense to his monastic superior and forfeiting his support. His decision was soon made and erelong he was enrolled as a students at Wit tenberg.On returning to Denmark, he again repaired to his cloister. No one as yet suspected him of Lutheranism; he did not reveal his secret, but endeavored, without exciting the prejudices of his companions, to lead them to a purer faith and a holier life. He opened the Bible, and explained its true meaning, and at last preached Christ to them as the sinners righteousn ess and his only hope of salvation. Great was the wrath of the prior, who had built high hopes upon him as a valiant defender of Rome. He was at once removed from his own monastery to another and confined to his cell under strict supervision.To the terror of his new guardians several of the monks soon declared themselves converts to Protestantism. Through te bars of his cell Tausen had communicated to his companions a knowledge of the truth. Had those Danish fathers been skilled in the church s plan of dealing with heresy, Tausens voice would never again have been heard; but instead of consigning him to a tomb in some underground dungeon, they expelled him from the monastery. Now they were powerless. A royal edict, just issued, offered pr otection to the teachers of the new doctrine. Tausen began to preach. The churches were opened to him, and the people tronged to listen. Others also were preaching the word of God. The New Testament, translated int o the Danish tongue, was widely ci rculated. The efforts made by the papists to overthrow the work resulted in extending it, and erelong Denmark declared its acceptance of the reformed faith. Danish EncyclopediaTausen, Hans (1494-1561), da reformator. Han stammer rimeligvis fra fyn sk lavadelsslægt, blev optaget I Johannitterordenen I Antvorskov og lærte på studierejser til Tyskland lutherdommen at kende. Stærkt optaget af de nye ideer vendte han hjem ca. 1525 og sendtes til ordensklostret I Viborg for der at komme på bedre t anker. Her fik han imidlertid lov at prædike I klosterkirken, og der dannedes hurtigt en evangelisk menighed om ham; da ornenen blev betænkelig, brød han ud, tog bolig I borgmesterens hus og prædikede under åben himmel, siden I grå brødrekirken.H an indførte også dansk salmesang. Kong Frederik I tog ham under sin personlige beskyttelse og gjorde ham til sin kapellan, hvorved han var sikker mod det katolke bisperpartis uvilje, der undertiden tog særdeles håndfaste forme. Han polemiserede I denne tid livligt mod katolikkerne, ordinerede præster og gifteded sig. 1529 kaldtes Tausen af kongen til præst ved St. Nikolaj kirke in København hvor der nu holdtes evangeliske gudstjeneste. På herredagen I Kbh 1530 fremlagdes de 43 kbh.ske arti kler som en evangelisk bekendelse. I hvis affattelse Tausen havde betydelig andel. Den kongeløse tid efter 1533 var ret farlig for Tausen, men han blev dog I København. Mod at love biskoppen lydighed og afholde sig fra personlie angreb. På denne ti d udarbejdede han en oversættelse af de 5 Mosebøger(Genesis, Deut, Numbers etc) og sin kirke pastille. Efter reformationens indførelse blev han læsemester I hebraisk ved universitetet, da han ikke foreløbig kunne undværes I København 1542 blev han bi skop I Ribe og virkede her med stor nidkærhed for refromationens praktiske gennemførelse. Han er Danmarks førende reformator, ikke just I kraft at sin orginalitet, men af sin personlig djærvhed og klarhed.	Tausen, Hans (I1062)
545	(Research):Olaf Conrad Ussing gennemgik Svend Methlings elevskole. deputerede som Søren Torp i Genboene 1929, Siden har vist sin store talenter som en ad de store danske skuespillere gennem tiden. han er malet af Arne Meyer udst. 1953 og af Mete Valenti n udst. 1977. tegn af H. Bendix 1980. Olaf Conrad Ussing: jeg vidste uden at vide 1974 (erindr.) Interviews i Weekendavisen 25/10-1974, Berl. Tid. 28/12-1975 og s.st 6/11-1977. Sv. Erichsen i Aktuelt 28/4-1977, Sv Kragh-Jacobsen i B erL. Tid 24 /2-1979. Ebbe Mørk i Politiken 26/5-1979	Ussing, Olaf Conrad (I3894)
546	(Research):Olaf Rye Poulsen havde medfødte sceniske anlæg fra sin far, der var teaterentusiast og havde næppe taget premillære eksamen førend han meldte sig i sin debut på det kgl. teater. Han spillede gennem et halvt hundrede år de store roller i Holb ergs komedier. Mindet står nu af Olaf Rye Poulsen som den frodige skuespiller, der var født til sin kunst. Et rigt galleri har han skabt i samarbejde med sin broder, mens han befæstede den Holbergske komedie, hvis trofaste tjener han vedbl ev at væ re til sin afskedsforestilling 16/4-1917 på hans 50årsdag for hans debut på det kgl. teater.	Poulsen, Olaf Rye (I16880)
547	(Research):Overretsass kbh. 1837. Prof.univ.kbh 1840. Højsteretsass 1841. Borgm kbh 1844, Cancelliddep 1846-48, Gneralprok 1848, Stænderdep 1834-50. Rigsrådsmedl. 1854. Confr.C*Dbmd.	Algren-Ussing, Tage (I3844)
548	(Research):Overretsassesor Viborg 1847, Appelret Slesvig 1854, Højesteretss 1864, Dir.Nationalb. Rigsdagsm 1848. Folketingsm. Landsthm. Werner Jasper Andreas Ussing, blev student fra Metropolitansskolen 1834, Cand. Jur. 1838 og var volontør I Danske k ancelli fra 1841, kancellist 1846, Han foresatte sine juriduke studier, suppleret med statvidenskab, og foretag en rejse med støtte af det Rejsende fond for at studere fremmede erhvervsforhold. 1847 blev han assessor i Viborg landsoverret. Hans stær ke nationale følelser drev ham til at tage slesvigske juridisk eksamen 1853. Han indtrådte året efter i appellationsretten i Flensborg, afskediges af tyskene i 1864 og udnævntes efter afståelsen af Slesvig til højesteretsasessor, men fratrådte da han 1873 blev Nationalbankdirektør, Han vedblev dog at være ekstraordinær assessor, var fra 1871 formand for de faste censorer ved juridisk eksamen og hædredes med juridisk æresdoktorgrad ved universitetets jubilæum 1879. Han var en anset jurist, me n udfoldede ikke nogen stor forfattervirksomhed. Ud over nogle afhandlinger skrev han "De Danske La ndboforhold, med fortrinligt hensyn til den Danskes bondes i Lovene grundede Forfatning" 1847 prisbelønnet af Landhusholdningsselskabet. Werner Jasp er Andreas Ussing, begyndte sin politiske virksomhed da han I 1848 valgtes til den grundlovgivende rigsforsamling for Løvel kredsen som repræsenterede I folketinget 1849-1853. Efter grundlovsrevisionen 1866 udnævntes han til kongevalgt landstingsma nd og sad i tinget til sin død. Ved sit valg til folketinget 1849 sluttede han sig tilde nationalliberale, men stod i det slesvigske spørgsmål hele statstanken (Danmark til Eideren) nærmere end sine partifæller. I landstinget nærmede han sig højre, men tog med sin kritiske og selvstændige natur ofte særstandpunkter. Han anså loven om husmandskreditforeninger for alt for socialistisk og protesterede 1882.-86, og -87 mod Københavns befæstning og advarede i et hele mod for store forsvarsudgifter. I de sner år fjernede han sig mere og mere fra J.B.S.Estrup og den matzenske opfattelse af provisoriernes berettigelse og nødvendighed og stod ikke stærkt i højre. Han var dårligt udrustet som taler, men hans tanker var klare og logiske og hans anseelse som retlinet og samvittighedsfuld personlighed stor. Han var medlem af kommissionerne om processpørgsmål 1868-77 og om møntordningen 1872 (overgangen til Kr. og Ører). Afbildet på træsnit af rigsretten 1877 malet af H.Olrik.. Tegn. A f Thyra Ussing (Kgl. Bibl.) Træsnit 1887. foto.Selvbiografi. i "Levnedsbeskr, af de ved Kbh. Univ.s 400 års fest promoverede doktorer 1879,660f. H. Wulff: Den Danske rigsdag 1882 495-97, Ill.tid.11/12 1887. Carl Ussing i mit Hjem ll 1912 44f Axel Ru bow: Nationalbankens historie l-ll 191 8-20. A.F. Krieger Dagbøger lV-Vlll 1921-43, Højesteret 1661-1961 11, 1961. • Papirer I rigsark. /Povl Engelstoft*	Ussing, Werner Jasper Andreas (I3727)
549	(Research):Peder Nissen Vedel, blev 1738 kaldet til Hillerød-Nørre Herløv, fordi han var en -streng og ivrig Herrens Mand-, der menes at være særlig skikket til at bringe den slappede kirkelige disciplin på fode. Hans første Embedserklæring fra Hillerød slutter da også med: "Desværre vankundigheds mørke og muld er tykt på dette sted"	Vedel, Peder Nissen (I1143)
550	(Research):Peter Esch Raaschou blev student 1901 og tog eksamen for fabriksingeniører (Kemikere) 1905, studerede gæringsfysiologi en kort tid hos Alfred Jørgensen, København, men søgte derefter videre uddannelse i udlandet, først i Edinburgh, hvor han va r anset som assistent i teknisk mykologi ved Heriot Watt College, senere i Fresineius' kemiske laboratorium i Wiesbaden. 1910-12 var han driftsbestyrer ved "Weimarfarbe G.M.B.H. " i Weimar. I 1913 blev han efter afholdt konkurrence i professer N. G. Seenbergs eftfl. i professoratet i teknisk kemi ved Polyteknisk læreanstalt. Peter Esch Raaschou har meget energisk fortsat den under hans forgænger påbegyndte udvikling af undervisningen i teknisk kemi og navnlig søgt at nærme den praksis så meget som mulig. Han har skrevet en række afhandlinger over tekniske emner og et større værk "Teknisk varmelære og kemisk teknologi "(1920). Hans faglige dygtighed har ført ham ind i en række udvalg og kommissioner, han er Justitsministeriets konsulent, i sager vedr. brandfarlige stoffer og var formand for den under Landbrugsministeriet sorterende "Dansk Kvælstofindustris Forsøgsvirksomhed" (1918-21). Han er sekretær i polyteknisk understøttelses forening og f ormand for Den Polyt. læreanstalts fond for teknisk kemi i hvis dannelse han tog ivrig del. Litt.; slægt hos Lengnick (Wedege); "Hovedstaden" 1913	Raaschou, Peter Esch (I5909)

Notater

Knyttet til

501

(Research):Johannes Blom Ussing blev student 1901 og studerede polyteknisk (maskiningeniør) i Kbh. og Zürich, Han var meget sportsinteresseret og tog præmier såsom skydning, ridning, kaproning, skiløbning, motorcykel- og automobilløb. Johannes Blom Uss ing deltog som deltager i femkamp ved olympiaden i Stockholm 1912, 1908 blev han premierløjtnant i felt artilleriet. 1911 første befalingsmand der blev flyver og tog internationalt flyvercertifikat 1912. Han var derefter leder af hærens fl
yverskole .

Ussing, Johannes Blom (I3748)

502

(Research):Johannes Poulsen, blev student 1899, Cand. Phil. 1900, debuterede på Dagmarteatret som "Dag" i "Renæssance", 1905-06 turne til Norge og Sverige. 1909 det kgl. Teater og 1917 ansat som instruktør. Johannes Poulsen rejste jorden rundt 1915 og udgav derefter 1916 "Gennem de fagre Riger". I de 22 år han har tilhørt scenen har han spillet et rigt og alsidigt repertoire, gennem hvilket han udviklede sig til karakterskuespiller af høj rang i både klassiske og moderne, alvorlige og
komiske roller,

Poulsen, Johannes (I16861)

503

(Research):Kaldet Taunus.
2 CONT
2 CONT Ingen børn

Vedel, Hans Andersen (I6969)

504

(Research):Kaldt Daries af stedfar

Ottesen, Elisabeth Lauritsdatter (I1768)

505

(Research):Kat. Nakskov 1826. Præst Snedsted seinarief 1803, Vemmeløv O 1842, Biskob Lolland 1843, Århus 1845 C*dbmd Dr.th.entl 1881.

Gerhard Peter Brammer, født i Hillerød. Forældre: Lærer ved latinskolen Henrik Joackim Brammer og Susanne Marie Jens en. Blev student 1818, Cand. Theol. 1822 og derefter lærer i København. Allerede som student havde han følt sig tiltrukket af Grundtvig, og på Pastoralseminariet vendte han sig i en prædiken (1823) mod rationalisterne, hvad der medførte et sammenstø d med lederen H. G. Clausen: Men under striden om "Kirkens genmæle:" trak han sig mere og mere tilbage fra grundtvigianismen og nærmede sig Mynster, 1826 blev han kateket i Nakskov og 1830 præst og seminarie forstander i Snedsted. Forinden var hen (1 829) blev Lie. Theol. for en afhandling om de såkaldte Johannes kristne. og ved reformations jubilæet 1836 blev han dr. Theol. på en afhandling om venskabet. 1843 udnævntes han til biskop over Lolland-Falster, og 1845 forflyttedes han til Århus, h vor han virkede, til han 1981 tog afsked, Som biskop var han en fortrinlig administrator og havde ypperlige evner som visitator, men han var af naturen myndig og fornem. I kirkelig henseende var han yderst konservativ. Han havde hverken sympati for g rundtvigianisme eller de pietistiske vækkelsesretninger og bekæmpede ivrigt sognebåndsløsningen og valgmenighedsbevægelsen. 1858 skrev han et "Indlæg i Kirkeforfatningsstridig", der straks blev imødegået af H. N. Clausen i hans "Sendebrev til Bisho p B. ", og da han i et hyrdebrev (1869) havde advaret mod nogle udtalelser i Rørdams "Den kristelige Lære ", fik han også fra denne et meget skarpt svar. Som seminarie forstander havde Brammer (1838) udgivet en "Lærebog i Didaktik og Pædagogik " der I mange år blev benyttet på seminarerne, indtil den afløste af Heegaardþs Opdragelseslære: Desuden har han forfattet en "Postille " (1841), og i sine sidste år, som han tilbragte i Vejle, nedskrev han sine ungdomserindringer. Efter hans død blev de udgivet af. Kok 18S4. Død i Vejle, Gift 1836 Nicoline Henrikk
e Høst død l860, H.M.

Litt.: slægt hos Lengnick. Selvbiografi i Bispevielsesprogram, 1843, ovennævnte erindringer. "Ill. Tid" 181, Kvolsgaard "Seminariet i Ranum" 1898, Mar. Rasmuss en: "Lars Bjørnbak" 1916, S. 14, 24. Brev i "Kirkeh. SmL " V6 1911. Breve til B. i "Breve fra J, P. Mynster" I860. N. C. L Mynster: "Nogle blade af J P. Mynsterþs liv" 1875 og "Teol. Tidsskrift" 111-1V 1886-87. Nek
rologer i "Teol. Tidsskrift" 1 188 4 (af Mørk Hansen) og i "Århus Stifts tidne".

Brammer, Gerhard Peter (I4390)

506

(Research):Kat. Nykøbing 1829. Præst udby sj. 1835. Damsholte 1855. entl 1876. Provst 1850.

Koch, Hans Peter Christian (I4472)

507

(Research):Kat.trin. K fredericia 1819.r.kap.hyllested h.v.1822. præst skjøring f. 1827.søborg g.1837 provst 1847-56 entl 1869.

Raaschou, Søren Henrik August (I5880)

508

(Research):Kirchspielvogt Hemme Ditmarsken. Jur. Beamter von slesvig, Amtsverwalter Bordesholm, Kirchspielvogt Rheinbeck, entl 1875.
2 CONT
2 CONT Ingen Børn

Borgfeldt, Friedrich (I7450)

509

(Research):Kommisær i krigs kabinettet

Wedel, Johan Laurentius (I1162)

510

(Research):Kontorchef slesv. kancelli 1853. appellretten flensborg 1854. depch slesv. min 1858-64 amtm bornholm 1866 sorø 1871. kbh c.dbmd

Wedel, Emil (I6991)

511

(Research):Langelænder

Nielsen, Christian (I5137)

512

(Research):Laurids Johannes Koch blev student 1892, Cand. Theol. l899, Forstander "Dansk Missionsselskabs Missionsskole " l902-06.Formand "Martha foreningen''s bestyrelse 1915. Studie i nytestamentlige emner. forfattet småskrifter "Paulus, et livsbill
ede "1910 "Paulus som karakter"1911, en videnskabelig kommentar til 2 'korinthisks 1914-17, Bog om "Hans Adolf og Hans Psalmer" 1918

Koch, Laurids Johannes (I4643)

513

(Research):Levede i 1776

Vedel, Jens (I6189)

514

(Research):Levede i 1776

Vedel, Christian Carl (I6188)

515

(Research):Ligsten Skodborg kirke

Skodborg, Hans Smed (I817)

516

(Research):Louis Emil Storm tog polyteknisk adgangseksamen 1894 og eksamen for maskiningeniører 1900. Efter kort tids virksomhed ved elektrisk station i København blev han knyttet til A/S Burmeister &. Wains maskin- og skibsbyggeri indtil 1910, dog med en afbrydelse til Amerika. 1910-11 helligede han sig helt (sammen med ingeniør Olaf Berg) konstruktionen af BS-Monoplanet, et af de første i Danmark byggede monoplaner, som virkelig kunne flyve. Louis Emil Storm var derefter 1911-12 driftsingeniør og værkstedschef i Myrens mekaniske Værksteder, Kria. og havde 1912-13 en lignende stilling hos A/S Norsk Elektrisk Brown, Boveri, st. 1913-18 var han direktør hos A Smidth-Mygind & Høttemeier. København. 1918-19 Underdirektør ved Dansk diselmotor komp agni 1919-20 Direktør for Buddinge værk og har siden 1921 været direktør for, A/S Nordiske mekaniske Værksteder København, hvis specials er fabrikation af olie fyrede ovne til brug i industrien. Louis Emil Storm som er en dygtig og opfindsom maskinin geniør, har sin sidstnævnte stilling, gjort en række opfindelser navnlig vedrørende oliefyring. Han har i en lang årrække været censor ved polyteknisk eksamen. 1917 var han medlem af et et indenrigsminister
iet nedsat udvalg tit revision af lovbest emmelserne om tilsyn med dampkedler på landjorden. M. C. H.

Litt.: Univ. Årbog 1900-10 s. 1421 ff.

Storm, Louis Emil (I5005)

517

(Research):Løgumkloster.

Møller, Jørgen Frederik Bruhn (I6197)

518

(Research):Madison, Wisconsin. usa

Anderson, Carletta Cathrine (I5650)

519

(Research):Maren Pedersen i ?, gmd. Anders Larsens hustru Maren Pedersdatter, gmd. smed Hans Jensen, begge af Kværndrup. Ungkarl Lars Hansen i Trunderup, gmd. Rasmus Hansen i ?. Faderen ?mand på arbejdsanstalten i Trunderup.

15 1/2 år. Tjente side n sin konfirmation hos Rasmus Jensen, Lydinge.

Pedersen, Peder (I5080)

520

(Research):Marine Andersdatter er den førstefødte og opkaldt efter Anders Sørensen Vedel´s første hustru Marine Hansdatter Svanning der døde af pest i året efter giftemålet. Marine Andersdatter var gift med Ægidius Lauritzen, søn af rektor senere sogne præst Laurids Ægidiusen 1531-1597 og Sofia Iversdatter Stub 1566-1591. I 1586 blev han student fra Ribe Domskole og blev samme år immatrikuleret ved Universitetet i København. I 1591 drog han på studierejse til Tyskland hvor han blev imatrikuleret ved Universitetet i Wittenberg, i Zerbst udgav han i 1593 skriftet Oratio de cometarum genere et subjecto. Efter 4 årsforløb vendte han atter tilbage til Danmark i 1595 og tog magistergraden i København. Følgende år blev han rektor i Ribe. I 1603 F orlenes han med et Ærkediakon. Han nedskrev en del historiske optegnelser af forskellige art f.eks Kalmer krigen 1611-13. Han bearbejdede sin fars latinske selvbiografi. Han skrev et smukt mindeskrift over sin Svigerfaderen
Anders Sørensen Vedel, o g biografiske oplysninger om ham. Sammen med Marine fik Ægidius Lauridsen 16 børn.

Vedel, Marine Andersdatter (I1181)

521

(Research):Måske = Jørgen Laugesen, Organist Ribe Domkirke

Vedel, Jørgen (I7588)

522

(Research):Måske = Monsieur G.

Gosman, Johan Clausen (I7296)

523

(Research):Måske = Ø.V. Student Begr. 03/10-1730 københavn.

Vedel, Ægidius Peter (I7338)

524

(Research):Måske det "lille drengebarn " der døde 16/09-1764

Arendrup, Christen (I6824)

525

(Research):Måske det "lille drengebarn " der døde 3/4-1767

Arendrup, Frederik (I6825)

526

(Research):Måske det barn der døde 18/06-1763

Arendrup, Rasmus (I6823)

527

(Research):Måske født 1859 ???

Petersen, Hans Jessen (I866)

528

(Research):Måske jfr. V. af Hjerting 86 år gl.

Vedel, Dorothea (I6194)

529

(Research):Mexico
2 CONT Ugift

Claussen, Maria De La Luz Sofia Hedeviges (I6091)

530

(Research):Minneapolis

Bandholtz, Johan (I7553)

531

(Research):Miss i sydafrika

Jannasch, Elsiabet Dorothea (I5371)

532

(Research):Miss Labrador

Miertsching, Marie Clementine (I5364)

533

(Research):Miss Mamre (S.afr.) Kleinwelke.

Holgersen, Ingeborg Christine (I5361)

534

(Research):Miss. Dansk Vestindien 1836-44

Vindekilde, Anna Nikoline (I5599)

535

(Research):Mod.indl 18.p.Tr.1886

Aagaard, Elisabeth Lauritsdatter (I6782)

536

(Research):Mod.indl. 6.p.Tr.1736

Hansen, Aagaard (I6793)

537

(Research):Mod.indl.5.p.epif. 1690

Aagaard, Christian Lauritsen (I6784)

538

(Research):Mod.indl.cant.1688

Aagaard, Frantz Eberhardt Lauritsen (I6783)

539

(Research):Mod.inl.quas 1685

Aagaard, Margrethe Lauritsdatter (I6781)

540

(Research):Mon ikke ? Skoleholder Vedels hustru 14/8-1759.

Kragelund, Mette Kirstine (I1146)

541

(Research):Nathalie Olivia Kathrine Poulsen, Adams hustru, skuespiller datter af kammermusikus Olivia Krause og Helga Neubert. 1902 elev ved det kgl. Teaters elevskole, debuterede 1903 som Marianne i ""Tartuffe"" og spillede senere som hofdame i "Der
v ar engang. Fandt sit egentlige virke ved Dagmarteateret,t det ny Teater og Folketeateret. 1918 trak hun sig tilbage til privatlivet hvilket var et stort tab for Hovedstaden teaterliv.

Krause, Natalie Olivvia Kathtrine (I6414)

542

(Research):Navneforandring 24 Juli 1997 til: Evald Wedel Nielsen
2 CONT
2 CONT Begravet Herning N.

Nielsen, Johannes Evald Bendt Wedel (I7719)

543

(Research):Niels Viggo Ussing blev student 1881, tog 1886 ved polyteknisk læreanstalt eksamen i anvendt naturvidenskab og deltog samme år i Ryders opmålings-ekspedition til Upernaviks distrikt i Grønland. Han var assistent ved Mineralogisk museum, men tilbragte størstedelen af tiden med studier i München, Heidelberg og Stockholm. 1893 blev han Dr. phil. for afhandlingen "Alkalifeldttspaterne i de sydgrønlandske Nephelinsyeniter og beslægtede bjergarter " 1894 professor i mineralogi ve
d univer sitet 1894.

Ussing, Niels Viggo (I3758)

544

(Research):Noter : Gift anden gang med >Ane Andersdatter *Datter af Københavner.
1538
død. 24.aug 1570

Tausen(given by Ellen Hall)
The Reformer of Denmark, was a peasants son. The boy early gave evidence of vigorous intellect; he thirsted for an ed ucation; but this was denied him by the circumstances of his parents, and he entered a cloister(abbey/monastery). Here the purity of his life, together with his diligence and fidelity, won the favor of his superior. Examinaton showed him to possess t alent that promised at some future day good service to the church. It was determined to give him an education at some one of the universities of Germany or the Netherlands. The young student was granted permission to choose a school for himself, with one proviso, that he must not go to Wittenberg. The scholar of the church was not to be endangered by
the poison of heresy. So said the friars.Tausen went to Cologne, which was then, as now, one of the strongholds of Romanism. Here he soon became disgusted with the mysticisms of the schoolmen. About the same time he obtained Luthers writings. He read them with wonder and delight, and greatly desired to enjoy the personal instruction of the Reformer. But to do so he must risk giving offense to his monastic superior and forfeiting his support. His decision was soon made and erelong he was enrolled as a students at Wit
tenberg.On returning to Denmark, he again repaired to his cloister. No one as yet suspected him of Lutheranism; he did not reveal his secret, but endeavored, without exciting the prejudices of his companions, to lead them to a purer faith and a holier life. He opened the Bible, and explained its true meaning, and at last preached Christ to them as the sinners righteousn ess and his only hope of salvation. Great was the wrath of the prior, who had built high hopes upon him as a valiant
defender of Rome. He was at once removed from his own monastery to another and confined to his cell under strict supervision.To the terror of his new guardians several of the monks soon declared themselves converts to Protestantism. Through te bars of his cell Tausen had communicated to his companions a knowledge of the truth. Had those Danish fathers been skilled in the church s plan of dealing with heresy, Tausens voice would never again have been heard; but instead of consigning him to a tomb in some underground dungeon, they expelled him from the monastery. Now they were powerless. A royal edict, just issued, offered pr otection to the teachers of the new doctrine. Tausen began to preach. The churches were opened to him, and the people tronged to listen. Others also were preaching the word of God. The New Testament, translated int
o the Danish tongue, was widely ci rculated. The efforts made by the papists to overthrow the work resulted in extending it, and erelong Denmark declared its acceptance of the reformed faith.

Danish EncyclopediaTausen, Hans (1494-1561), da reformator. Han stammer rimeligvis fra fyn sk lavadelsslægt, blev optaget I Johannitterordenen I Antvorskov og lærte på studierejser til Tyskland lutherdommen at kende. Stærkt optaget af de nye ideer vendte han hjem ca. 1525 og sendtes til ordensklostret I Viborg for der at komme på bedre t anker. Her fik han imidlertid lov at prædike I klosterkirken, og der dannedes hurtigt en evangelisk menighed om ham; da ornenen blev betænkelig, brød han ud, tog
bolig I borgmesterens hus og prædikede under åben himmel, siden I grå brødrekirken.H an indførte også dansk salmesang. Kong Frederik I tog ham under sin personlige beskyttelse og gjorde ham til sin kapellan, hvorved han var sikker mod det katolke bisperpartis uvilje, der undertiden tog særdeles håndfaste forme. Han polemiserede I denne tid livligt mod katolikkerne, ordinerede præster og gifteded sig. 1529 kaldtes Tausen af kongen til præst ved St. Nikolaj kirke in København hvor der nu holdtes evangeliske gudstjeneste. På herredagen I Kbh 1530 fremlagdes de
43 kbh.ske arti kler som en evangelisk bekendelse. I hvis affattelse Tausen havde betydelig andel. Den kongeløse tid efter 1533 var ret farlig for Tausen, men han blev dog I København. Mod at love biskoppen lydighed og afholde sig fra personlie angreb. På denne ti d udarbejdede han en oversættelse af de 5 Mosebøger(Genesis, Deut, Numbers etc) og sin kirke pastille. Efter reformationens indførelse blev han læsemester I hebraisk ved universitetet, da han ikke foreløbig kunne undværes I København 1542 blev han bi skop I Ribe og virkede her med stor nidkærhed for refromationens
praktiske gennemførelse. Han er Danmarks førende reformator, ikke just I kraft at sin orginalitet, men af sin personlig djærvhed og klarhed.

Tausen, Hans (I1062)

545

(Research):Olaf Conrad Ussing gennemgik Svend Methlings elevskole. deputerede som Søren Torp i Genboene 1929, Siden har vist sin store talenter som en ad de store danske skuespillere gennem tiden. han er malet af Arne Meyer udst. 1953 og af Mete Valenti n udst. 1977. tegn af H. Bendix 1980. Olaf Conrad Ussing: jeg vidste uden at vide 1974 (erindr.) Interviews i Weekendavisen 25/10-1974, Berl. Tid. 28/12-1975 og s.st 6/11-1977. Sv. Erichsen i Aktuelt 28/4-1977, Sv Kragh-Jacobsen i B
erL. Tid 24 /2-1979. Ebbe Mørk i Politiken 26/5-1979

Ussing, Olaf Conrad (I3894)

546

(Research):Olaf Rye Poulsen havde medfødte sceniske anlæg fra sin far, der var teaterentusiast og havde næppe taget premillære eksamen førend han meldte sig i sin debut på det kgl. teater. Han spillede gennem et halvt hundrede år de store roller i Holb ergs komedier. Mindet står nu af Olaf Rye Poulsen som den frodige skuespiller, der var født til sin kunst. Et rigt galleri har han skabt i samarbejde med sin broder, mens han befæstede den Holbergske komedie, hvis trofaste tjener han vedbl
ev at væ re til sin afskedsforestilling 16/4-1917 på hans 50årsdag for hans debut på det kgl. teater.

Poulsen, Olaf Rye (I16880)

547

(Research):Overretsass kbh. 1837. Prof.univ.kbh 1840. Højsteretsass 1841. Borgm kbh 1844, Cancelliddep 1846-48, Gneralprok 1848, Stænderdep 1834-50. Rigsrådsmedl. 1854. Confr.C*Dbmd.

Algren-Ussing, Tage (I3844)

548

(Research):Overretsassesor Viborg 1847, Appelret Slesvig 1854, Højesteretss 1864, Dir.Nationalb. Rigsdagsm 1848. Folketingsm. Landsthm.

Werner Jasper Andreas Ussing, blev student fra Metropolitansskolen 1834, Cand. Jur. 1838 og var volontør I Danske k ancelli fra 1841, kancellist 1846, Han foresatte sine juriduke studier, suppleret med statvidenskab, og foretag en rejse med støtte af det Rejsende fond for at studere fremmede erhvervsforhold. 1847 blev han assessor i Viborg landsoverret. Hans stær ke nationale følelser drev ham til at tage slesvigske juridisk eksamen 1853. Han indtrådte året efter i appellationsretten i Flensborg, afskediges af tyskene i 1864 og udnævntes efter afståelsen af Slesvig til højesteretsasessor, men fratrådte da han 1873 blev Nationalbankdirektør, Han vedblev dog at være ekstraordinær assessor, var fra 1871 formand for de faste censorer ved juridisk eksamen og hædredes med juridisk æresdoktorgrad ved universitetets jubilæum 1879. Han var en anset jurist, me n udfoldede ikke nogen stor forfattervirksomhed. Ud over nogle afhandlinger skrev han "De Danske La
ndboforhold, med fortrinligt hensyn til den Danskes bondes i Lovene grundede Forfatning" 1847 prisbelønnet af Landhusholdningsselskabet.
Werner Jasp er Andreas Ussing, begyndte sin politiske virksomhed da han I 1848 valgtes til den grundlovgivende rigsforsamling for Løvel kredsen som repræsenterede I folketinget 1849-1853. Efter grundlovsrevisionen 1866 udnævntes han til kongevalgt landstingsma nd og sad i tinget til sin død. Ved sit valg til folketinget 1849 sluttede han sig tilde nationalliberale, men stod i det slesvigske spørgsmål hele statstanken (Danmark til Eideren) nærmere end sine partifæller. I landstinget nærmede han sig højre, men tog med sin kritiske og selvstændige natur ofte særstandpunkter. Han anså loven om husmandskreditforeninger for alt for socialistisk og protesterede 1882.-86, og -87 mod Københavns befæstning og advarede i et hele mod for store forsvarsudgifter. I de sner år fjernede han sig mere og mere fra J.B.S.Estrup og den matzenske opfattelse af provisoriernes berettigelse og nødvendighed og stod ikke stærkt i højre. Han var dårligt udrustet som taler,
men hans tanker var klare og logiske og hans anseelse som retlinet og samvittighedsfuld personlighed stor. Han var medlem af kommissionerne om processpørgsmål 1868-77 og om møntordningen 1872 (overgangen til Kr. og Ører).

Afbildet på træsnit af rigsretten 1877 malet af H.Olrik.. Tegn. A f Thyra Ussing (Kgl. Bibl.) Træsnit 1887. foto.Selvbiografi. i "Levnedsbeskr, af de ved Kbh. Univ.s 400 års fest promoverede doktorer 1879,660f. H. Wulff: Den Danske rigsdag 1882 495-97, Ill.tid.11/12 1887. Carl Ussing i mit Hjem ll 1912 44f Axel Ru bow: Nationalbankens historie l-ll 191
8-20. A.F. Krieger Dagbøger lV-Vlll 1921-43, Højesteret
1661-1961 11, 1961. • Papirer I rigsark. /Povl Engelstoft*

Ussing, Werner Jasper Andreas (I3727)

549

(Research):Peder Nissen Vedel, blev 1738 kaldet til Hillerød-Nørre Herløv, fordi han var en -streng og ivrig Herrens Mand-, der menes at være særlig skikket til at bringe den slappede kirkelige disciplin på fode. Hans første Embedserklæring fra Hillerød slutter da også med: "Desværre vankundigheds mørke og muld er tykt på dette sted"

Vedel, Peder Nissen (I1143)

550

(Research):Peter Esch Raaschou blev student 1901 og tog eksamen for fabriksingeniører (Kemikere) 1905, studerede gæringsfysiologi en kort tid hos Alfred Jørgensen, København, men søgte derefter videre uddannelse i udlandet, først i Edinburgh, hvor han va r anset som assistent i teknisk mykologi ved Heriot Watt College, senere i Fresineius' kemiske laboratorium i Wiesbaden. 1910-12 var han driftsbestyrer ved "Weimarfarbe G.M.B.H. " i Weimar. I 1913 blev han efter afholdt konkurrence i professer N. G. Seenbergs eftfl. i professoratet i teknisk kemi ved Polyteknisk læreanstalt. Peter Esch Raaschou har meget energisk fortsat den under hans forgænger påbegyndte udvikling af undervisningen i teknisk kemi og navnlig søgt at nærme den praksis så meget som mulig. Han har skrevet en række afhandlinger over tekniske emner og et større værk "Teknisk varmelære og kemisk teknologi "(1920). Hans faglige dygtighed har ført ham ind i en række udvalg og kommissioner, han er Justitsministeriets konsulent, i sager vedr. brandfarlige stoffer og var formand for den under Landbrugsministeriet sorterende "Dansk Kvælstofindustris Forsøgsvirksomhed" (1918-21). Han er sekretær i polyteknisk understøttelses forening og f
ormand for Den Polyt. læreanstalts fond for teknisk kemi i hvis dannelse han tog ivrig del.

Litt.; slægt hos Lengnick (Wedege); "Hovedstaden" 1913

Raaschou, Peter Esch (I5909)

Webmaster Message

Jeg gør alt for at dokumentere min forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt mig venligst.

Notater

Link

Kontakt

Webmaster Message