Notater: Wedelslægten

Notater

Match 1,301 til 1,350 fra 5,446

#	Notater	Knyttet til
1301	Auburn N.Y.	Van Laer, Pieter Cornelis (I5457)
1302	August Henrik Vinding blev student 1855, var elev i klaver af faderen, der var ivrig musikdyrker, senere af Carl Reinike og Anton Ree, i komposition af Gade. Ansættes som klaverlærer ved konservatoriet 1867 (fra 1890 i konservatoriets ledelse) men arbejdede også som privatlærer, i begge virksomheder dog uafbrudt en længere tid ved en ondartet armlidelse. August Henrik Vinding vakte allerede i drengeårene opsigt ved sit spil; hans egentlige fremtræden for offentligheden skete 1851 ved en koncert i Kasino. Efter hjemkomsten fra sin studierejse (Alex Deyschock) optrådte han ofte, var især yndet og beundret i musikforeningen for sin fine og åndfulde fortolkning af klassikerne. Som komponist var særdeles produktiv, Symfoni, ouverture , klaverkoncert, sange (Richardt, Hauch, Claus Goth), men navnlig en omfattende produktion på klaverkompositionens område, hvor både instruktive sager, små stemningsbilleder og større udbyggede værker findes blandt hans arbejder. Hans sans er meg et smagfuldt, klavermæssig velklingende, dertil ofte præget af en stærk lyriske inspiration. Som sangkomponist er han især kendt ved den melodiøse og yndefulde "Den evige sne" og ved en række melodier til salmetekster, hvor hans lyriske tone imidlert id ofte slår over i en til kirken lidet passende sentimentalitet ("O du min Immanuel," "Guds igen fødte, ny levende sjæle "}. Skrev sammen med Emil Hartmann balletten "Fjældstuen "(1859), hvis musik hævde r sig smukt i dansk balletmusik ved sine ma rkante og livfulde rytmer. Litt.: Slægt i Hauch-Fausbøll: Stamtavle. over slægten W 1913; Hustrus slægt se J. P. E, Hartmann "Breve fra Grieg" 1922; Kcoch i Natt. 1923, Politikem 1923.	Vinding, August Henrik (I5959)
1303	August Laurits Christian Bang, født 12/8 1844. Boghandler. Født i København. Forældre; Købmand Thomas Andreas Bang og Thora Vilhelmine Møller, Efter udstået læretid has Vilh. Prior 1859-63 og Barth og Jensen 1863-66 åbnede han 1866 kun 22 ar gammel en sortiments boghandel på Vesterbrogade. Så godt som alle boghandlere boede dengang i den indre by, og det var noget af et vovestykke, når Bang uden at lade sig skramme af tidligere mislykkede forsøg slog sig ned i en af forstæderne, me n forsøget lykkedes, og Bangþs boghandel blev efterhånden en af byens store. Skønt sortimentet altid har været den væsentligt del af den, har Bang dog også virket som forlægger. Han er hovedkommissionær for land husholdningsselskabet og landbohøjsk olen og har forlagt adskillige landbrugsskrifter, Hans tidlig vakte interesse for boghåndværk og venskab med xylograf. F. Henriksen førte ham tillige ind på udgivelsen af en række smukt illustrerede bøger. (J. Th. Lundbyes "Rejse i Danmark", Sv. Gr undtvigþs "Danske Folkeeventyr", "Ude og Hjemmets kunstneralbum, bogen om Københavns rådhus 1908 m. m.) Indenfor sin stands organisation indtager Bang en fremskudt plads (fra 1897 direktør for "De danske Boghandleres Hjælpekasse "). Ledet af en stær k kristelig-social interesse har han udført et stort, med rette stærkt filantropisk arbejde for sin bydel, særlig som formand for " Vesterbros Samaritan " og "Vesterbros Asylselskab ". Gift 1)1870 Olga Laure ntzia Christ Ane Axelsen, død 1879. 2)188 1 Sara Marie Margrethe Krull. S.D. Litt.: O, H. Delbanco: "Festskift for Boghandlerforeningen " 1887; "Gazette des beaux arts" 1888: "Nord. Boghandler tid. " 2/10 1891 Henriksen: "Mennesker og Oplevelser" 1910; "Dansk Boghandler tid " 5/10 1916: "Politiken" 5/10-1916.	Bang, August Laurits Christian (I4840)
1304	Aulum sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1892-1902 FKVD. Opslag 237.	Jensen, Dødfødt (I304)
1305	Bagsværd sogn København. Kontraministerialbog 1964-1972 D. Opslag 175.	Vedel, Agathe Caroline (I656)
1306	Barfod slægten her omtalte personer er efterkommere af herredaskriver i Sædding Laurits Barfod -1580-, hvis families første kendte mand rådmand i Randers Niels Mikkelsen Barfod -1400-, hvis sønnesøn Jens Barfod adledes 1455. Aage Immanuel Tang Barfod blev student fra Ålborg katedralskole 1896, Cand. Jur. 1902, Sagførerfuldmægtig i København sammen år. Han blev assistent i kulturministeriet 1906, konst. fuldmægtig 1914 og fuldmægtig i det nyoprettet undervisningsministerium 1916. 192 1 blev Aage Immanuel Tang Barfod konst kontorchef i 2 dep. fik kgl. udn. 1923, flyttede 1925 over til 1. dep. og blev 1933 departementchef i 1. dep. der behandlede sager vedr. folkeskolen, eksamensskolerne, seminarierne og ungdomsskolerne. I denne st illing virkede Aage Immanuel Tang Barfod i 16 år. Han skulle være faldet for aldergrænsen i 1948, men blev efter anmodning af undervisningsmister Hartvvig Frisch forblev han i stillingen yderligere et år. Aage Immanuel Tang Barfod blev i sin lange embedsperiode et symbol på kontinuiteten i skolens udvikling, og han satte sit præg på mange skolelove. Han blev sekretær i den store skolekommision 1919-23 og formand for de kommisioner der gik foud for seminarielovene 1930 og 1954, for tilsynsl ovene 1933 og 1949 samt formand for kommissionen vedr. det sønderjyske skolevæsen 1945.I sit embede stod Aage Immanuel Tang Barfod sagt om lærernes metodefrihed og hævdede friheden i det pædagogiske liv. Ministeriets opgave var at afstikke rammerne, og disse skulle give god besvægelsesfrihed. Denne opfattelse har givet udtryk i "håndbog i lovgivningen om den danske folkeskole" 1950. Hans syn på ministeriets opgave træder i øvrigt frem i bekendtgørelser og cirkulærer, i håndbogen fra 1930, 193 8 og 1950 samt i de årlige meddelelser vedr. folkeskolens seminarierne, som han udgav fra 1933. Efter 1937-loven gik han ind for en centralisering af skolevæsenet der krævede nedlæggelse af mange små landsbyskoler som det var sket i Sverige. Underv isningsminister Jørgen Jørgensen ønskede dog ikke at gå så konsekvent til værks, og Aage Immanuel Tang Barfod måtte væbne sig med tålmodighed. Samarbejdet med Jørgen Jørgensen var iøvrigt præget af gensidigt respekt, og Aage Immanuel Tang Barfod overlod det ganske til ministeren at formulere folkeskolens nye formålsparagraf 1937. Inden for læreruddannelsen søgte Aage Immanuel Tang Barfod i over 20 år forgæves at hæve kravene til optagelsesprøven radikalt. Derimod vandt hans tanker om en fr igørelse ad eksamensformen indpas i 1954 efter at forsøgsundervisning på seminarierne som Aage Immanuel Tang Barfod havde fremskyndet, 1948 havde vist nye veje. Han var i sinplanlægning ikke bange for at bryde med tradtionen og mødte 1930 stor modst and mod sine foreslag om at nedlægge en del små seminarier. I departementchefstyrets dage 1943-45 hvilede skolen trygt hos Aage Immanuel Tang Barfod. De vanskelige år har Aage Immanuel Tang Barfod beskrevet i "nordisk administrativt tidsskrift" 194 5. En særlig varm interesse nærede Aage Immanuel Tang Barfod for faget sløjd som han dyrkede i sin fritid. Hans praktiske kunnen inden for dette fag vandt dog større anerkendelse i skolekredse end hans pædagogiske tanker om faget som han lagde frem i bekendtgørelsen af 4 75 1931.Aage Immanuel Tang Barfod var den ideale embedsmand, i mange år iført jaket, altid saglig og nøgtern i forhandlinger. Hans fremtræden var lidt kørlig, og selv om han privat var kendt for sit milde væsen, kunne han i en forhandlingssituation slå over i bidende ironi. Ingen var dog i tvivl om den varme interesse og den oprigtige respekt Aage Immanuel Tang Barfod næredefor de institutioner han var sat til at forvalte. Han havde sikker sans for særtilfælde i forvaltn ingen men fandt sjældent anledning til at afvige fra gældende bestemmelser. Det princip han lagde til grund for sit arbejde kan samlignes i ordene retsindighed, ligelighed og konsekvent. Med sit skarpe intellekt, sin vældige viden om alle skolelovgiv nin gens enkeltdele og sit klarsyn over udviklingslinier vant han den største respekt i alle skolekredse. R.1922. Dm.1928. K2.1943. Sk.1950. Malet af E. Dalberg 1936. Malet af Helge Frederiksen 1948, foto.	Barfod, Aage Immanuel Tang (I2745)
1307	Barfod slægten her omtalte personer er efterkommere af herredaskriver i Sædding Laurits Barfod -1580-, hvis families første kendte mand rådmand i Randers Niels Mikkelsen Barfod -1400-, hvis sønnesøn Jens Barfod adledes 1455. Hans Peter Barfo dþs forældres trange kår og hans tidlige og levende optagenhed af forskelligartede interesser gjorde ham til en fast stilling i livet meget vanskelig. I 1850-52 var han kontorist hos godsforvalter på Bådegårds gods, og i 1854 tog han Dansk juridi sk eksamen og 1855 blev han 2 fuldmægtig hos by- og herredsfogeden i Nykøbing S. Samtidig søgte han ad forskellig veje at skaffe sig et dybere livsindhold, systede med poesi, statistik, topografi o.a. og var desuden stærkt optaget af de religiøse spø rgsmål, der drejede sig om de to poler N.F.S. Grundtvig og Søren Kjerkegaard. Ved en privat undersøgelse fik han 1860 lejlighed til at foretage en rejse i Tyskland og Schweiz. Indtryk fra denne nedlade han i et meget bifald modtaget skrift "fra en r ejse". Efter en opfordring fra Ålborg overtog han i 1861 udgivelsen af et nyt nationalt liberalt blad "Ålborgposten" der skulle modarbejde Bernhard Råþs Aalborg Stiftstidende. Herved fik han mange vanskeligheder at kæmpe med og måtte til sidste i 1864, afhænde bladet. Da han således stod uden livsgerning tilbød biskop P.C.Kirkegaard ham i 1865 foreløbig plads i sit hus, for at han kunne ordne broderens efterladte papirer. det førte til at så blev biskoppens amanuensis og stiftskasserer. 18 69-77 udgav han med stor omhu, men under en del modstand de første tre bind af Søren Kierkegaard efterladte papirer 1833-47. Hans Peter Barfod er blevet kritiseret for at være medansvarlig for at en del af orginalpapirerne forsvandt fra trykkeriet, m en han har efter alt at dømme været en meget pålidelig udgiver, ligesom hans indsamling af erindringer om Søren Kierkegaard er rosværdig. 1875 blev tillige hospitalforstander i Ålborg, hvilken gerning han både i forholdet til de gamle hospitaler o g til den ærværdige stiftelse omfattede med den største interesse. Fra 1878 overtog han det som sin opgave at tilvejebringe en kyndig restaurering af den gamle hospital bygning. - foruden de nævnte skrifter han han udgivet flere mindre afhandlinger og indlæg i dagens spørgsmål samt en del spredte digte. Litografi af Ad. Lønborg efter Fotografi 1861.	Barfod, Hans Peter (I2736)
1308	Barfod slægten her omtalte personer er efterkommere af herredaskriver i Sædding Laurits Barfod -1580-, hvis families første kendte mand rådmand i Randers Niels Mikkelsen Barfod -1400-, hvis sønnesøn Jens Barfod adledes 1455.	Barfod, Peter No Andreas Tang (I2748)
1309	Barfod slægten her omtalte personer er efterkommere af herredaskriver i Sædding Laurits Barfod -1580-, hvis families første kendte mand rådmand i Randers Niels Mikkelsen Barfod -1400-, hvis sønnesøn Jens Barfod adledes 1455.	Barfod, Poul David Tang (I2747)
1310	Barfod slægten her omtalte personer er efterkommere af herredaskriver i Sædding Laurits Barfod -1580-, hvis families første kendte mand rådmand i Randers Niels Mikkelsen Barfod -1400-, hvis sønnesøn Jens Barfod adledes 1455.	Barfod, Peter Christian Kirkegaard Tang (I2744)
1311	Barfod slægten her omtalte personer er efterkommere af herredaskriver i Sædding Laurits Barfod -1580-, hvis families første kendte mand rådmand i Randers Niels Mikkelsen Barfod -1400-, hvis sønnesøn Jens Barfod adledes 1455.	Barfod, Anna Tang (I2743)
1312	Barfod slægten her omtalte personer er efterkommere af herredaskriver i Sædding Laurits Barfod -1580-, hvis families første kendte mand rådmand i Randers Niels Mikkelsen Barfod -1400-, hvis sønnesøn Jens Barfod adledes 1455.	Barfod, Andreas Evald Meinert Tang (I2741)
1313	Barfod slægten her omtalte personer er efterkommere af herredaskriver i Sædding Laurits Barfod -1580-, hvis families første kendte mand rådmand i Randers Niels Mikkelsen Barfod -1400-, hvis sønnesøn Jens Barfod adledes 1455.	Barfod, Johanne Marie Tang (I2737)
1314	Barnløs: Ingen Børn Fundet.	Familie: Andreas Sørensen / Vilhelmine Christine Jensdatter (F212)
1315	Båstrupvej 160, 3480 Fredensborg	Behrndtz, Børge (I8845)
1316	Begr. Kingo sogn, København. Kontraministerialbog 1925-1938 D. Opslag 150.	Lassen, Laurits Julius (I732)
1317	Begr. Køge Sankt Nikolaj sogn Roskilde. Kontraministerialbog 1885-1891 Døde Mænd. Opslag 17. (Ny Scanning i farver - indtil 1892)	Tvermoes, Søren Johan (I691)
1318	Begr: Aggersborg sogn Hjørring. Kontraministerialbog 1814-1839 FKVDJTA. Opslag 116.	Wedel, Carl Christian (I622)
1319	Begr: Aggersborg sogn Hjørring. Kontraministerialbog 1814-1839 FKVDJTA. Opslag 121.	Wedel, Lovise Marie (I623)
1320	Begr: Aggersborg sogn Hjørring. Kontraministerialbog 1814-1839 FKVDJTA. Opslag 122.	Wedel, Lovise Maria (I625)
1321	Begr: Ålborg Vor Frue sogn Ålborg. Kontraministerialbog 1838-1847 FKVD. Opslag 238.	Wedel, Otto Casper Conrad (I603)
1322	Begr: Allerslev sogn Roskilde. Kontraministerialbog 1912-1928 FKVD. Opslag 201.	Krøyer, Marie (I555)
1323	Begr: Almindelig Hospitals, De Gamles Bys Og Nørre Hospitals Menigheder sogn, København. Kontraministerialbog 1909-1916 D. Opslag 249.	Vedel, Laura Julie (I727)
1324	Begr: Århus Domsogn Århus. Kontraministerialbog 1838-1843 FKVDJTA. Opslag 318.	Secher, Nielsine Ingeborggine (I536)
1325	Begr: Århus domsogn Århus. Kontraministerialbog 1911-1918 KVD. Opslag 290.	Madsen, Hans Jørgen Vedel (I641)
1326	Begr: Århus Domsogn Århus. Kontraministerialbog 1919-1929 D. Opslag 297.	Krøyer, Ulrikke (I560)
1327	Begr: Århus Sankt Lukas sogn Århus. Kontraministerialbog 1938-1946 D. Opslag 369.	Schmidt, Margrete Elise Martha Christiansen (I9365)
1328	Begr: Århus Sankt Lukas sogn Århus. Kontraministerialbog 1963-1970 D. Opslag 202.	Madsen, Kirsten Girskov (I9350)
1329	Begr: Århus Sankt Markus sogn Århus. Kontraministerialbog 1935-1942 D. Opslag 130.	Lund, Anton (I544)
1330	Begr: Århus Vor Frue Århus. Kontraministerialbog 1814-1824 FKVDJTA. Opslag 275.	Monrad, Johannes (I9298)
1331	Begr: Århus Vor Frue sogn Århus. Kontraministerialbog 1814-1824 FKVDJTA. Opslag 122.	Monrad, Anton Gert (I516)
1332	Begr: Asminderød sogn Frederiksborg. Kontraministerialbog 1933-1954 D. Opslag 38.	Vedel, Milsen Johannessen (I281)
1333	Begr: Asminderød sogn Frederiksborg. Kontraministerialbog 1955-1965 D. Opslag 23.	Sørensen, Alfred Christian (I8853)
1334	Begr: Asp sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1892-1908 FKVD. Opslag 167.	Nielsen, Lauge (I224)
1335	Begr: Asp sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1892-1908 FKVD. Opslag 200.	Nielsen, Mette Kirstine (I223)
1336	Begr: Asp sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1939-1955 FKVD. Opslag 175.	Jensen, Philip Melanehton (I290)
1337	Begr: Aulum sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1892-1902 FKVD. Opslag 217.	Jensen, Jens Amadaus Vedel (I303)
1338	Begr: Aulum sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1892-1902 FKVD. Opslag 237.	Jensen, Dødfødt (I304)
1339	Begr: Bagsværd sogn København. Kontraministerialbog 1950-1963 D. Opslag 274.	Vedel, Karoline (I657)
1340	Begr: Bagsværd sogn København. Kontraministerialbog 1964-1972 D. Opslag 175.	Vedel, Agathe Caroline (I656)
1341	Begr: Beldringe sogn Præstø. Kontraministerialbog 1885-1892 FKVD. Opslag 49.	Vedel, Ottomine Bolette (I605)
1342	Begr: Bjolderup Sogn Åbenrå. Kontraministerialbog 1763-1863 FVD. Opslag 369.	Vedel, Ane Elisabet (I452)
1343	Begr: Bjolderup sogn Åbenrå. Kontraministerialbog 1763-1863 FVD. Opslag 425.	Jacobsdatter, Anne Elisabeth (I453)
1344	Begr: Bogense sogn, Odense. Kontraministerialbog 1831-1844 FKVDJ. Opslag 126.	Wedell, Erik Ludvig (I704)
1345	Begr: Borbjerg sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1868-1888 KVD. Opslag 103.	Nielsen, Dødfødt (I237)
1346	Begr: Borbjerg sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1868-1888 KVD. Opslag 107.	Nielsen, Ane Marie (I233)
1347	Begr: Borbjerg sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1868-1888 KVD. Opslag 112.	Pedersen, Johanne (I188)
1348	Begr: Borbjerg sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1868-1888 KVD. Opslag 113.	Nielsen, Dorothea Marie (I246)
1349	Begr: Borbjerg sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1868-1888 KVD. Opslag 82.	Nielsen, Jens Marinus (I235)
1350	Begr: Borbjerg sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1868-1888 KVD. Opslag 91.	Nielsen, Jens Christian (I248)

Notater

Knyttet til

1301

Auburn N.Y.

1302

August Henrik Vinding blev student 1855, var elev i klaver af faderen, der var ivrig musikdyrker, senere af Carl Reinike og Anton Ree, i komposition af Gade. Ansættes som klaverlærer ved konservatoriet 1867 (fra 1890 i konservatoriets ledelse) men arbejdede også som privatlærer, i begge virksomheder dog uafbrudt en længere tid ved en ondartet armlidelse. August Henrik Vinding vakte allerede i drengeårene opsigt ved sit spil; hans egentlige fremtræden for offentligheden skete 1851 ved en koncert i Kasino. Efter hjemkomsten fra sin studierejse (Alex Deyschock) optrådte han ofte, var især yndet og beundret i musikforeningen for sin fine og åndfulde fortolkning af klassikerne. Som komponist var særdeles produktiv, Symfoni, ouverture , klaverkoncert, sange (Richardt, Hauch, Claus Goth), men navnlig en omfattende produktion på klaverkompositionens område, hvor både instruktive sager, små stemningsbilleder og større udbyggede værker findes blandt hans arbejder. Hans sans er meg et smagfuldt, klavermæssig velklingende, dertil ofte præget af en stærk lyriske inspiration. Som sangkomponist er han især kendt ved den melodiøse og yndefulde "Den evige sne" og ved en række melodier til salmetekster, hvor hans lyriske tone imidlert id ofte slår over i en til kirken lidet passende sentimentalitet ("O du min Immanuel," "Guds igen fødte, ny levende sjæle "}. Skrev sammen med Emil Hartmann balletten "Fjældstuen "(1859), hvis musik hævde
r sig smukt i dansk balletmusik ved sine ma rkante og livfulde rytmer.

Litt.: Slægt i Hauch-Fausbøll: Stamtavle. over slægten W 1913; Hustrus slægt se J. P. E, Hartmann "Breve fra Grieg" 1922; Kcoch i Natt. 1923, Politikem 1923.

Vinding, August Henrik (I5959)

1303

August Laurits Christian Bang, født 12/8 1844. Boghandler. Født i København. Forældre; Købmand Thomas Andreas Bang og Thora Vilhelmine Møller, Efter udstået læretid has Vilh. Prior 1859-63 og Barth og Jensen 1863-66 åbnede han 1866 kun 22 ar gammel en sortiments boghandel på Vesterbrogade. Så godt som alle boghandlere boede dengang i den indre by, og det var noget af et vovestykke, når Bang uden at lade sig skramme af tidligere mislykkede forsøg slog sig ned i en af forstæderne, me n forsøget lykkedes, og Bangþs boghandel blev efterhånden en af byens store. Skønt sortimentet altid har været den væsentligt del af den, har Bang dog også virket som forlægger. Han er hovedkommissionær for land husholdningsselskabet og landbohøjsk olen og har forlagt adskillige landbrugsskrifter, Hans tidlig vakte interesse for boghåndværk og venskab med xylograf. F. Henriksen førte ham tillige ind på udgivelsen af en række smukt illustrerede bøger. (J. Th. Lundbyes "Rejse i Danmark", Sv. Gr undtvigþs "Danske Folkeeventyr", "Ude og Hjemmets kunstneralbum, bogen om Københavns rådhus 1908 m. m.) Indenfor sin stands organisation indtager Bang en fremskudt plads (fra 1897 direktør for "De danske Boghandleres Hjælpekasse "). Ledet af en stær k kristelig-social interesse har han udført et stort, med rette stærkt filantropisk arbejde for sin bydel, særlig som formand for " Vesterbros Samaritan " og "Vesterbros Asylselskab ". Gift 1)1870 Olga Laure
ntzia Christ Ane Axelsen, død 1879. 2)188 1 Sara Marie Margrethe Krull. S.D.

Litt.: O, H. Delbanco: "Festskift for Boghandlerforeningen " 1887; "Gazette des beaux arts" 1888: "Nord. Boghandler tid. " 2/10 1891 Henriksen: "Mennesker og Oplevelser" 1910; "Dansk Boghandler tid " 5/10 1916: "Politiken" 5/10-1916.

Bang, August Laurits Christian (I4840)

1304

Aulum sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1892-1902 FKVD. Opslag 237.

Jensen, Dødfødt (I304)

1305

Bagsværd sogn København. Kontraministerialbog 1964-1972 D. Opslag 175.

Vedel, Agathe Caroline (I656)

1306

Barfod slægten her omtalte personer er efterkommere af herredaskriver i Sædding Laurits Barfod -1580-, hvis families første kendte mand rådmand i Randers Niels Mikkelsen Barfod -1400-, hvis sønnesøn Jens Barfod adledes 1455.

Aage Immanuel Tang Barfod blev student fra Ålborg katedralskole 1896, Cand. Jur. 1902, Sagførerfuldmægtig i København sammen år. Han blev assistent i kulturministeriet 1906, konst. fuldmægtig 1914 og fuldmægtig i det nyoprettet undervisningsministerium 1916. 192 1 blev Aage Immanuel Tang Barfod konst kontorchef i 2 dep. fik kgl. udn. 1923, flyttede 1925 over til 1. dep. og blev 1933 departementchef i 1. dep. der behandlede sager vedr. folkeskolen, eksamensskolerne, seminarierne og ungdomsskolerne. I denne st illing virkede Aage Immanuel Tang Barfod i 16 år. Han skulle være faldet for aldergrænsen i 1948, men blev efter anmodning af undervisningsmister Hartvvig Frisch forblev han i stillingen yderligere et år. Aage Immanuel Tang Barfod blev i sin lange embedsperiode et symbol på kontinuiteten i skolens udvikling, og han satte sit præg på mange skolelove. Han blev sekretær i den store skolekommision 1919-23 og formand for de kommisioner der gik foud
for seminarielovene 1930 og 1954, for tilsynsl ovene 1933 og 1949 samt formand for kommissionen vedr. det sønderjyske skolevæsen 1945.I sit embede stod Aage Immanuel Tang Barfod sagt om lærernes metodefrihed og hævdede friheden i det pædagogiske liv. Ministeriets opgave var at afstikke rammerne, og disse skulle give god besvægelsesfrihed. Denne opfattelse har givet udtryk i "håndbog i lovgivningen om den danske folkeskole" 1950. Hans syn på ministeriets opgave træder i øvrigt frem i bekendtgørelser og cirkulærer, i håndbogen fra 1930, 193 8 og 1950 samt i de årlige meddelelser vedr. folkeskolens seminarierne, som han udgav fra 1933. Efter 1937-loven gik han ind for en centralisering af skolevæsenet der krævede nedlæggelse af mange små landsbyskoler som det var sket i Sverige. Underv isningsminister Jørgen Jørgensen ønskede dog ikke at gå så konsekvent til værks, og Aage Immanuel Tang Barfod måtte væbne sig med tålmodighed. Samarbejdet med Jørgen Jørgensen var iøvrigt præget af gensidigt respekt, og Aage Immanuel Tang Barfod overlod det ganske til ministeren at formulere folkeskolens nye formålsparagraf 1937. Inden for læreruddannelsen søgte Aage Immanuel Tang Barfod i over 20 år forgæves at hæve kravene til optagelsesprøven radikalt. Derimod vandt hans tanker om en fr igørelse ad eksamensformen indpas i 1954 efter at forsøgsundervisning på seminarierne som Aage Immanuel Tang Barfod havde fremskyndet, 1948 havde vist nye veje. Han var i sinplanlægning ikke bange for at bryde med tradtionen og mødte 1930 stor modst and mod sine foreslag om at nedlægge en del små seminarier. I departementchefstyrets dage 1943-45 hvilede skolen trygt hos Aage Immanuel Tang Barfod. De vanskelige år har Aage Immanuel Tang Barfod beskrevet i "nordisk administrativt tidsskrift" 194 5. En særlig varm interesse nærede Aage Immanuel Tang Barfod for faget sløjd som han dyrkede i sin fritid. Hans praktiske kunnen inden for dette fag vandt dog større anerkendelse i skolekredse end hans pædagogiske tanker om faget som han lagde frem i bekendtgørelsen af 4
75 1931.Aage Immanuel Tang Barfod var den ideale embedsmand, i mange år iført jaket, altid saglig og nøgtern i forhandlinger. Hans fremtræden var lidt kørlig, og selv om han privat var kendt for sit milde væsen, kunne han i en forhandlingssituation slå over i bidende ironi. Ingen var dog i tvivl om den varme interesse og den oprigtige respekt Aage Immanuel Tang Barfod næredefor de institutioner han var sat til at forvalte. Han havde sikker sans for særtilfælde i forvaltn ingen men fandt sjældent anledning til at afvige fra gældende bestemmelser. Det princip han lagde til grund for sit arbejde kan samlignes i ordene retsindighed, ligelighed og konsekvent. Med sit skarpe intellekt, sin vældige viden om alle skolelovgiv nin
gens enkeltdele og sit klarsyn over udviklingslinier vant han den største respekt i alle skolekredse. R.1922. Dm.1928. K2.1943. Sk.1950. Malet af E. Dalberg 1936. Malet af Helge Frederiksen 1948, foto.

Barfod, Aage Immanuel Tang (I2745)

1307

Barfod slægten her omtalte personer er efterkommere af herredaskriver i Sædding Laurits Barfod -1580-, hvis families første kendte mand rådmand i Randers Niels Mikkelsen Barfod -1400-, hvis sønnesøn Jens Barfod adledes 1455.
Hans Peter Barfo dþs forældres trange kår og hans tidlige og levende optagenhed af forskelligartede interesser gjorde ham til en fast stilling i livet meget vanskelig. I 1850-52 var han kontorist hos godsforvalter på Bådegårds gods, og i 1854 tog han Dansk juridi sk eksamen og 1855 blev han 2 fuldmægtig hos by- og herredsfogeden i Nykøbing S. Samtidig søgte han ad forskellig veje at skaffe sig et dybere livsindhold, systede med poesi, statistik, topografi o.a. og var desuden stærkt optaget af de religiøse spø rgsmål, der drejede sig om de to poler N.F.S. Grundtvig og Søren Kjerkegaard. Ved en privat undersøgelse fik han 1860 lejlighed til at foretage en rejse i Tyskland og Schweiz. Indtryk fra denne nedlade han i et meget bifald modtaget skrift "fra en r ejse". Efter en opfordring fra Ålborg overtog han i 1861 udgivelsen af et nyt nationalt liberalt blad "Ålborgposten" der skulle modarbejde Bernhard Råþs Aalborg Stiftstidende. Herved fik han mange vanskeligheder at kæmpe med og måtte til sidste i 1864, afhænde bladet. Da han således stod uden livsgerning tilbød biskop P.C.Kirkegaard ham i 1865 foreløbig plads i sit hus, for at han kunne ordne broderens efterladte papirer. det førte til at så blev biskoppens amanuensis og stiftskasserer. 18 69-77 udgav han med stor omhu, men under en del modstand de første tre bind af Søren Kierkegaard efterladte papirer 1833-47. Hans Peter Barfod er blevet kritiseret for at være medansvarlig for at en del af orginalpapirerne forsvandt fra trykkeriet, m en han har efter alt at dømme været en meget pålidelig udgiver, ligesom hans indsamling af erindringer om Søren Kierkegaard er rosværdig. 1875 blev tillige hospitalforstander i Ålborg, hvilken gerning han både i forholdet til de gamle hospitaler o g til den ærværdige stiftelse omfattede med den største interesse. Fra 1878 overtog han det som sin opgave at tilvejebringe en kyndig restaurering af den gamle hospital
bygning. - foruden de nævnte skrifter han han udgivet flere mindre afhandlinger og indlæg i dagens spørgsmål samt en del spredte digte. Litografi af Ad. Lønborg efter Fotografi 1861.

Barfod, Hans Peter (I2736)

1308

Barfod, Peter No Andreas Tang (I2748)

1309

Barfod, Poul David Tang (I2747)

1310

Barfod, Peter Christian Kirkegaard Tang (I2744)

1311

Barfod, Anna Tang (I2743)

1312

Barfod, Andreas Evald Meinert Tang (I2741)

1313

Barfod, Johanne Marie Tang (I2737)

1314

Barnløs: Ingen Børn Fundet.

Familie: Andreas Sørensen / Vilhelmine Christine Jensdatter (F212)

1315

Båstrupvej 160, 3480 Fredensborg

Behrndtz, Børge (I8845)

1316

Begr. Kingo sogn, København. Kontraministerialbog 1925-1938 D. Opslag 150.

Lassen, Laurits Julius (I732)

1317

Begr. Køge Sankt Nikolaj sogn Roskilde. Kontraministerialbog 1885-1891 Døde Mænd. Opslag 17. (Ny Scanning i farver - indtil 1892)

Tvermoes, Søren Johan (I691)

1318

Begr: Aggersborg sogn Hjørring. Kontraministerialbog 1814-1839 FKVDJTA. Opslag 116.

Wedel, Carl Christian (I622)

1319

Begr: Aggersborg sogn Hjørring. Kontraministerialbog 1814-1839 FKVDJTA. Opslag 121.

Wedel, Lovise Marie (I623)

1320

Begr: Aggersborg sogn Hjørring. Kontraministerialbog 1814-1839 FKVDJTA. Opslag 122.

Wedel, Lovise Maria (I625)

1321

Begr: Ålborg Vor Frue sogn Ålborg. Kontraministerialbog 1838-1847 FKVD. Opslag 238.

Wedel, Otto Casper Conrad (I603)

1322

Begr: Allerslev sogn Roskilde. Kontraministerialbog 1912-1928 FKVD. Opslag 201.

Krøyer, Marie (I555)

1323

Begr: Almindelig Hospitals, De Gamles Bys Og Nørre Hospitals Menigheder sogn, København. Kontraministerialbog 1909-1916 D. Opslag 249.

Vedel, Laura Julie (I727)

1324

Begr: Århus Domsogn Århus. Kontraministerialbog 1838-1843 FKVDJTA. Opslag 318.

Secher, Nielsine Ingeborggine (I536)

1325

Begr: Århus domsogn Århus. Kontraministerialbog 1911-1918 KVD. Opslag 290.

Madsen, Hans Jørgen Vedel (I641)

1326

Begr: Århus Domsogn Århus. Kontraministerialbog 1919-1929 D. Opslag 297.

Krøyer, Ulrikke (I560)

1327

Begr: Århus Sankt Lukas sogn Århus. Kontraministerialbog 1938-1946 D. Opslag 369.

Schmidt, Margrete Elise Martha Christiansen (I9365)

1328

Begr: Århus Sankt Lukas sogn Århus. Kontraministerialbog 1963-1970 D. Opslag 202.

Madsen, Kirsten Girskov (I9350)

1329

Begr: Århus Sankt Markus sogn Århus. Kontraministerialbog 1935-1942 D. Opslag 130.

Lund, Anton (I544)

1330

Begr: Århus Vor Frue Århus. Kontraministerialbog 1814-1824 FKVDJTA. Opslag 275.

Monrad, Johannes (I9298)

1331

Begr: Århus Vor Frue sogn Århus. Kontraministerialbog 1814-1824 FKVDJTA. Opslag 122.

Monrad, Anton Gert (I516)

1332

Begr: Asminderød sogn Frederiksborg. Kontraministerialbog 1933-1954 D. Opslag 38.

Vedel, Milsen Johannessen (I281)

1333

Begr: Asminderød sogn Frederiksborg. Kontraministerialbog 1955-1965 D. Opslag 23.

Sørensen, Alfred Christian (I8853)

1334

Begr: Asp sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1892-1908 FKVD. Opslag 167.

Nielsen, Lauge (I224)

1335

Begr: Asp sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1892-1908 FKVD. Opslag 200.

Nielsen, Mette Kirstine (I223)

1336

Begr: Asp sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1939-1955 FKVD. Opslag 175.

Jensen, Philip Melanehton (I290)

1337

Begr: Aulum sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1892-1902 FKVD. Opslag 217.

Jensen, Jens Amadaus Vedel (I303)

1338

Begr: Aulum sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1892-1902 FKVD. Opslag 237.

Jensen, Dødfødt (I304)

1339

Begr: Bagsværd sogn København. Kontraministerialbog 1950-1963 D. Opslag 274.

Vedel, Karoline (I657)

1340

Begr: Bagsværd sogn København. Kontraministerialbog 1964-1972 D. Opslag 175.

Vedel, Agathe Caroline (I656)

1341

Begr: Beldringe sogn Præstø. Kontraministerialbog 1885-1892 FKVD. Opslag 49.

Vedel, Ottomine Bolette (I605)

1342

Begr: Bjolderup Sogn Åbenrå. Kontraministerialbog 1763-1863 FVD. Opslag 369.

Vedel, Ane Elisabet (I452)

1343

Begr: Bjolderup sogn Åbenrå. Kontraministerialbog 1763-1863 FVD. Opslag 425.

Jacobsdatter, Anne Elisabeth (I453)

1344

Begr: Bogense sogn, Odense. Kontraministerialbog 1831-1844 FKVDJ. Opslag 126.

Wedell, Erik Ludvig (I704)

1345

Begr: Borbjerg sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1868-1888 KVD. Opslag 103.

Nielsen, Dødfødt (I237)

1346

Begr: Borbjerg sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1868-1888 KVD. Opslag 107.

Nielsen, Ane Marie (I233)

1347

Begr: Borbjerg sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1868-1888 KVD. Opslag 112.

Pedersen, Johanne (I188)

1348

Begr: Borbjerg sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1868-1888 KVD. Opslag 113.

Nielsen, Dorothea Marie (I246)

1349

Begr: Borbjerg sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1868-1888 KVD. Opslag 82.

Nielsen, Jens Marinus (I235)

1350

Begr: Borbjerg sogn Ringkøbing. Kontraministerialbog 1868-1888 KVD. Opslag 91.

Nielsen, Jens Christian (I248)

Webmaster Message

Jeg gør alt for at dokumentere min forskning. Hvis du har noget, du gerne vil tilføje, så kontakt mig venligst.

Notater

Link

Kontakt

Webmaster Message